lørdag den 30. december 2017

Julegaven...

til mig selv, var luksusgarnet fra Brooklyn Tweed.
Fra venstre foroven: Homemade Jam (Loft), Button Jar (Loft), Woodsmoke (Shelter)
Nederst fra venstre: Hayloft (Loft), Embers (Loft)

Jeg har strikket et halsrør i 2-farvet patent.

Nærbillede
Det er bare så lækkert og dejlig blødt om min hals. Opskriften vil komme til salg her på siden. Der skal lige laves det sidste på den.

torsdag den 21. december 2017

Julekort inspiration

Jeg har strikket et banner til årets julebrev.

Jeg har brugt ca. 40 g ren uld, Karisma fra Drops og strikkede på pinde 4½. Jeg har først strikket et stykke rødt stykke stof. Jeg slog 100 masker op. Så strikkede jeg 10 pinde med perlestrik med 1 ret og 1 vrang. Derefter strikkede jeg 6 masker perlestrik, 88 masker glat og sluttede pinden med 6 masker perlestrik. Jeg strikkede 14 pinde. Jeg sluttede med 10 pinde perlestrik. Luk af og hæft enderne.

Stykket blev vasket og lagt til tørre. God jul blev broderet med korssting med en tynd uld garn og en nål uden spids.

Juletræerne er også strikket. Her har jeg brugt ca. 10 g uldgarn fra garnkurven og en sølvtråd og strikkepind nr. 4½.. Jeg slå 3 masker op og strikkede 4 pinde ret. Ta' 1 maske ud i hver side. Fortsæt med at tage ud på hver 5. pind til der er 15 masker. Strik 4 pinde ret. Luk af. Hæft enderne.

fredag den 15. december 2017

Oldemorfirkant i rester

Jeg er gået i gang med et tæppe i rester fra garnkurven. Jeg hækler det på nål nr. 4 og jeg har lavet en aflang firkant. Jeg er startet med 75 luftmasker.


Flere af mine garnrester er i tyndt garn. Dem ligger jeg dobbelt og hækler bare derud af.

Der er en del ender, som skal hæftes, når jeg skifter garn for hver omgang. Jeg gør det undervejs med nogle af dem. Jeg hækler i det forreste maskeled og trækker garnet igennem.



søndag den 10. december 2017

Håndarbejdscafé

I morgen aften skal vi have juleafslutning i håndarbejdscaféen i Midtfyn Husflid. Jeg skal stå for klippe klister aktiviteten. Der skal bl.a. laves
Gaveæske
Gaveæske, som hjerte
Gavepose lavet over en bog
Blomst til pengegave, gavekort
Nodepapiret har jeg købt for flere år siden i en genbrugsbutik. Blomsten er lavet af en side fra et gammelt atlas.

søndag den 3. december 2017

Strikket dækkeservietter

I mine gemmer havde jeg noget hørgarn no. 4 fra dengang jeg vævede. Af hørgarnet har jeg strikket nogle dækkeservietter. Jeg har slået 34 masker op og strikket 44 pinde glat på pinde nr. 10. Jeg har brugt ca. 17 g hørgarn pr. serviet. Jeg har spændt den ud i målene 28 x 40 cm - tør. Jeg har givet den spraystivelse og ladet den tørre med nålene i. Til sidst har den været gennem lamineringsmaskinen - A3.

Nærbillede af den grove strik
De pynter nu på mit julebord 1. søndag i advent.

søndag den 12. november 2017

Oprydning i julepynten

Jeg har ryddet op i julepynten og vil gerne sælge følgende George Jensen ting.
Ophæng til juletræet (solgt)

Juleuro 1998 (solgt)
Julekugler (år: 1994, 1996)  i glas
Årets julekræmmerhus (1994, 1995) i glas
Tingene har været brugt få gange og alle i originale æsker. Kom med et seriøs bud. Kun skriftlig henvendelse.

søndag den 29. oktober 2017

Kreativ messe

Jeg har idag været på kreativ messe sammen med min spejder- og strikkeveninde, Kirsten Thyrri. Som sædvanlig når vi er sammen hygger vi os og får snakket en masse. Jeg købte nogle småting:
Skumgummiklodser og en bøjle til en pung
Skabelon til at lave små æsker og karabinhager til smykker
2 bøger med håndlettering. Kan bruges i min kalligrafiundervisning
Vi prøvede nogle af strækøvelserne. Dem vil jeg helt sikkert lave nogle af, når jeg strikker eller hækle for meget. Forøvrigt fik jeg autograf af forfatterne.
Jeg har ikke købt noget garn, da jeg godt kan undvære. Jeg har nok i mine gemmer.

lørdag den 28. oktober 2017

Møbelpolstring

Jeg har nu endelig fået syet den sidste snor på ryggen af min stol, som jeg brugte hele sidste aftenskolesæson på at lave. Jeg er godt tilfreds med resultatet.
 Det har lige givet det sidste med den orange snor, som afslutning.
Nærbillede af stof og snor.
Jeg vil have lavet en pude, som passer til. Skal lige finde ud af om den skal hækles, strikkes eller broderes? Skal den være i uld eller bomuld eller noget helt andet. Der er mange overvejelser.

Næste projekt er min morfar kontorstol.

torsdag den 26. oktober 2017

"Ghita"

er færdig. Læs mere her. Jeg har dog ikke sat fryser i. Nu vil jeg gå med det og se om jeg kan undvære dem.

lørdag den 7. oktober 2017

Hæklede Mandalaer

Jeg har været på kursus igen, igen. Denne gang  har jeg lært at hækle Mandalaer. Underviser var Christine Hedwig. Jeg fik mange brugbare fif. Dejligt.

Glimt af Christines Mandalaer
Kursisternes Mandalaer
Jeg nåede at hækle en nålepude:

Set fra siden
Toppen af nålepuden
Tak for en god og hyggelig dag.

torsdag den 5. oktober 2017

Strikket håndklæde

Jeg har strikket et køkkenhåndklæde i garn fra mine gemmer. Dejligt at få noget af garnet brugt.


Størrelse: 60 x 77 cm
ca. 55 x 63 cm efter vask og efter en tur i tørretumbleren
Materialer: ca. 150 g bomuldsgarn i hvid, 100 g bomuldsgarn i lyseblå, en rest bomuldsgarn i lyngfarve til striben, 50 g bomuldsgarn i limegrøn. Der strikkes med 2 tråde - 1 tråd hvid og 1 tråd farve - gennem hele arbejdet.
Pinde: nr. 5
Strikkefasthed: 18 masker på 10 cm
Slå 90 masker op på pinde 5 og strik 46 cm ret med 1 tråd hvid og 1 tråd lyseblå. Skift den lyseblå tråd ud med lyng og strik 4 pinde ret. Skift nu lyngfarven ud med limegrøn og strik 21 cm ret. På næste pind lukkes de miderste 10 masker af. På den næste pind strikkes 40 masker ret, slå 10 nye masker op, strik 40 masker ret. Strik 2 pinde ret. Luk løs af. Hæft enderne.

Jeg har vasket håndklædet ved 60 grader, da den hvide har været strikket før. Har dampet den hvide først. Se her hvordan. Den har også fået en tur i tørretumbleren. Håndklædet er blødt og lækkert.

søndag den 17. september 2017

Havedagbog

Jeg har fået en masse "tigeragurker" og dem har jeg syltet.



Jeg har endnu engang kigget i "Den grønne syltebog" fra Tørsleffs for at finde inspiration.
Jeg gjorde:
500 g tigeragurker
1. eddikelage: ½ l vand og ½ l eddike
2. eddikelage: 750 ml vand, 2½ dl eddike, 200 g sukker, 2 laurbærblade, 1 chili,  1-2 dildskærme, 1 tsk flydende atamon

Tigeragurkerne skylles og afdryppes i en sigte. De ligges i et atamonskyllet glas, der rummer ca. 1 - 1½ l. Vand og eddike bringes i kog og hældes over varmt. Dagen efter hældes lagen fra. Den kan evt. bruges til rødbedesyltning. 2. eddikelage koges med krydderier, atamon tilsættes og hældes over med det samme. Krukken dækkes med et klæde og låget sættes på dagen efter.


De har nu stået i ca. 14 dage, så mon ikke de er klar til at smage.

onsdag den 13. september 2017

Skotsk ternet hækling

På Spejdernes Lejr snakkede jeg med en anden hjælper i Spejder Sport. Vi snakkede bl.a. hækling og hun viste mig nogle billeder af skotsk ternet hækling. Det måtte jeg prøve.
Skotsk ternet stof
Det hæklede stof
Jeg startede med 63 masker med fastmaskeopslag. Delte række ind ved hjælp af markører: Med sort hækles 10 halvstangmasker, 1 luftmaske og spring 1 fastmaske over (markør), 10 halvstangmasker, med rød hækles 10 halvstangmasker, 1 luftmaske og spring 1 fastmaske over (markør), 10 halvstangmasker, med sort hækles 10 halvstangmasker, 1 luftmaske og spring 1 fastmaske over (markør), 10 halvstangmasker.


Ved farveskifte at trække ny farve igennem de 3 masker på hæklenålen i den sidste maske.  Lad den farve som ikke bruges hænge i front 

Til den miderste firkant hækl over farven fra de yderste firkanter (så undgår du at hæfte for mange ender)



Fortsæt med at hækle som beskrevet 9 rækker. Hækl 1 række halvstangmasker med gul. Hækl 9 rækker med sort, rød, sort. Skift farverne til rød, sort og rød. Hækl 9 rækker og hækl 1 række halvstangmasker med sort. Fortsæt med at rød, sort, rød 9 rækker. Klip tråden og træk den gennem masken, som afslutning.

I hullerne (markørerne) hækles fastmasker på langs. På pas ikke at stramme for meget.




lørdag den 9. september 2017

En strikket taske


Materialer: garnrester, som passer til pind nr. 3½ i følgende farver: grå (bundfarve), rød, orange, gul, limegrøn, turkisblå, lilla, pink, lædersnøre.
Rundpind: nr. 3 og 3½ (strømpepinde).
Størrelse: omkreds: 33 cm, højde: 15 cm (- bund).
Strikkefasthed: gør ikke så meget, da tasken enter bliver lidt større eller mindre.

Teknik: Hulkrus, når der strikkes rundt.
Omgang 1 (bundfarve): ret
Omgang 2 (bundfarve): vrang
Omgang 3-6 (farve): *1 løst af med tråden bag arbejdet, 3 ret*, gentag fra * til *.
Omgang 7 (bundfarve): ret.
Omgang 8 (bundfarve): vrang.
Omgang 9 - 12 (farve): *2 ret, 1 løst af med tråden bag arbejdet, 1 ret*, gentag fra * til *.

Slå 72 masker op på pind nr. 3 og fordel dem på strømpepindene. Strik 8 omgange glat og 1 omgang vrang. På vrangpinden tages 8 masker ud jævn fordelt. Skift til pinde nr. 3½ og begynd at strikke hulkrus. Strik omgang 3 - 12, 1 gang (rød). Strik omgang 1 - 6 med bundfarven. Fortsat med at gentag omgang 1 - 12, 6 gange.

Taskens bund: 
Omgang 1: *strik 14 masker ret, 2 ret sammen*, gentag fra * til * omgangen rundt.
Omgang 2: ret
Omgang 3: *strik 13 masker ret, 2 ret sammen*, gentag fra * til * omgangen rundt.
Omgang 4: ret
Fortsat med at tage ind med 1 maske mindre mellem indtagningerne. Til sidst strikkes der 2 og 2 masker sammen. Klip tråden og træk dem gennem maskerne. Hæft enderne.

Træk en lædersnor gennem den lange maske i bundfarven (grå) til at lukke tasken med.

God strikkelyst. Del gerne dine billeder på Instagram og nævn frkpink4.


torsdag den 31. august 2017

Havedagbog

Blomster i Kenzo-farver.
Tobaksplante
Staudelathyrus
Bægerranke
Dahlia
Dahlia
Dahlia
Tvillingblomst
Det var et lille udpluk af mine blomster i haven. Lige mine farver.

mandag den 28. august 2017

På tur...

til
Kusine Anne og Leo ved byskiltet, imens vi venter på fætter Niels og Henrik
På vores tur rundt på øen så vi bl.a.

Mine fødder vandre rundt
Lystbådhavnen
Udsigten til fastlandet
Kunst
Til frokost fik vi selvfølge en Venøsteak. Det er oksekød skåret i meget tynde skiver og marineret i hvidløg og derefter stegt. Hertil fik vi kogte kartofler eller saltkogte kartofler, grønt salat med 4 forskellige dressinger. Et herligt måltid mad.

Og en bette øl blev det også til efter vores gåtur

Fra venstre: fætter Niels, Henrik, kusine Anne og Leo

Vi sluttede af med at drikke kaffe på kroen, hvortil vi enten fik kringle eller blåbærmuffin. 
Nu er gavekortet fra Leos fødselsdag indløst. Tak for en dejlig dag med godt vejr.