lørdag den 17. oktober 2020

Min strikkeverden

Jeg strikker normalt efter mine egne opskrifter. De passer til mig og mine yndlingsgarner, som jeg har i min strikkekurv.

Først laver jeg en strikkeprøve. Jeg har en måler så jeg præcis kan se 10 x 10 cm. Jeg tæller masker og rækker. Her er strikkeprøven strikket rundt på rundpind. Vær OBS. på, at du strikkefastheden er  forskellig når du strikker frem og tilbage, eller du strikker rundt. 

Jeg tager mål til det jeg vil strikke og laver en tegning. Tegningen jeg laver er i størrelsesforholdet 1 cm = 3 mm. Jeg laver bl.a. tegningen for at have styr på proportionerne og maskeantal, hvornår jeg skal tage ind mm. Her er det en hue jeg har lavet udregningerne på.


Jeg notere ændringerne, hvis jeg laver nogen. Her vil ændringen være at indtagningerne muligvis skal begynde noget før. Det ser jeg når hue er færdig og jeg kan prøve den. Gemmer opskriften til en anden gang.

Overhold strikkefastheden ellers kan du ikke regne med målene i en opskrift. Jeg ved godt, at det er surt at skulle starte med en prøve, men det er det værd. Strikkeprøven kan også bruge til at prøve teknikker af som f.eks. patent eller vævestrik. Du slipper bl.a. for at trævle op, hvis målene ikke passer. Jeg måler også min strikkefasthed undervejs for at se om den passer.
"strikkehjælper"

Der er så mange muligheder for at sætte sit eget præg på strikketøjet, når jeg laver mine egne opskrifter. Det elsker jeg.


søndag den 11. oktober 2020

Dåbskjoler

For en bekendt har jeg syet 2 dåbskjoler med kniplinger - kniplingerne har jeg ikke lavet. Mønstret på dåbskjolen er fra Stof og Stil.


 


 Detaljer:


Blonden har jeg først riet på forstykket og bagefter syet det fast på maskine. Fjernede ritråden. Klippede stoffet op i midten fra vrangen. Bukkede sømrummet rundt 2 gange og lavede en stikning på sy maskinen.
Inden jeg klippede i kniplingen lavede jeg tætte zig-zag sting, så den ikke trevlede op.

søndag den 4. oktober 2020

Havedagbog

Søndagens dejlige efterårsvejr ☀️er blevet brugt på lidt oprydning i pavillonen. Om vinteren bruger vi den til opbevaring af diverse ting, som grill, urtepotter mm.



Blomsterne blev smidt ud. Plantet hvidløg i potter. Der var også et par blomster, som skulle indenfor. Gardinerne er pillet ned og skal vaskes så de er klar til foråret. Vandkanderne er tømt. Hvis de får lov til at stå med lidt vand i bunden vinteren over, så bliver de frostsprængte😢. Jeg venter med den store rengøring til foråret. 

Der er stadig tomater på den vilde plante. Måske skal jeg snart plukke dem og lægge dem i vindueskarmen for at de kan blive røde.


Grønkålen står så flot. Jeg ved ikke hvilken sort det er, da jeg har fået stiklingerne foræret.


Jeg vil nu nyde dagens sidste solstråler i pavillonen sammen med mit strikketøj.