onsdag den 22. marts 2017

Vævehækling

Vævehækling er en gammel kending og jeg har leget med farverne. Det er mine elever fra hækleworkshoppen (AOF) der har inspireret mig.

Fremgangsmåde:
Bemærk: Der hækles hele tiden om luftmaskerne fra foregående række.
Mønsteret er deleligt med 2.
Slå x antal luftmasker op. Vend med 1 luftmaske.
Række 1:
 1 fastmaske i 2. luftmaske fra nålen, *1 luftmaske, spring 1 luftmaske over, 1 fastmaske i næste maske*. Gentag fra * til * rækken ud og vend med 1 luftmaske.


Række 2: Spring første fastmaske over, *1 fastmaske om luftmaske, 1 luftmaske, spring 1 fastmaske over*. Gentag fra * til * rækken ud og afslut med 1 fastmaske i vendemasken. Vend med 1 luftmaske.

Gentag række 2.

Vævehækling med 1 farve:

Vævehækling med 2 farver:
Tip til at undgå at hæfte så mange ender: 
1. række (farve 1 hvid): I slutningen af en række træk løkken lidt lang, for at den ikke skal gå op. Vend ikke arbejdet.
Næste række (farve 2 bordeaux): Start i højre siden ved at stikke hæklenålen ned i 2. vendeluftmasken på sidste række og hækl vævehækling. I slutningen af rækken sæt masken (løkken fra forrige række) på hæklenålen og gør masken færdig som en fastmaske ved at slå om med farve 2 og træk igennem de 2 løkker. Vend.
      
      Vævehækling med 3 farver:


     Vævehækling med flere farver:





tirsdag den 14. marts 2017

En ny klud

Jeg er hele tiden på jagt efter nye hæklemønstre. Denne gang faldt jeg for krydsede stangmasker.


Garn: 50 g bomuldsgarn
Hæklenål: nr. 3
Størrelse: ca. 24 x 22 cm
Hækle et lige antal masker.
Række 1: Hækle 60 masker op med stangmaskeopslag. Vend med 2 luftmasker.
Række 2: 1 stangmaske i 2. maske fra nålen, 1 stangmaske i 1. maske fra nålen. Hækles rækken eller omgangen ud. Vend med 2 luftmasker.

Gentag række 2 hele arbejdet igennem til du har en firkant.


lørdag den 4. marts 2017

Midtfynsmesse

Kom til Midtfynsmesse og bliv inspireret.
✔ garn
✔ patchwork
✔ knapper
✔ glas
✔ maleri
✔ re-design
✔ bøger


Håber vi ses i morgen, søndag!

torsdag den 2. marts 2017

Midtfynsmesse

I weekender er jeg på Midtfynsmesse i Midtfyns Fritidscenter, Søvej 34, 5750 Ringe. Jeg har travlt med at forberede mig til at lave knapper mm.
Jeg har strikket en masse stof til knapper. Mangler du knapper til dine trøjer kan du også selv komme med strikket stof og få dem lavet.

Jeg har fået fingerne i en masse æsker, som bare skulle smides ud. Jeg har sat papir på. De kan bruges til bl.a. opbevaring af hæklenåle, strømpepinde mm.

Størrelse: 16,5 x 6,5 cm
Ses vi?