onsdag den 30. december 2020

Min strikkeverden

Jeg har også strikket et par grydelapper i donimoteknikken. Et lille og hurtigt projekt, der er til at overkomme og er begyndervenlig. Jeg har brugt garnrester. Har du ikke samme farve til alle 3 tråde, så brugt forskellige farver og der vil opstå en ny farveblanderingen, meleret.


Jeg har strikket med 3 tråde bomuldsgarn på pinde 5. Der er brugt ca. 120 g bomuldsgarn i alt.

Slå 59 m op.  

Pind 1: Strik ret, sæt et mærke i maske nr. 30, dvs. 29 maske, 1 mærke (30. maske), 29 masker. 

Pind 2: Strik ret til de 3 midterste masker. 1 maske ret løs af (masken før mærket), næste 2 masker strikkes ret sammen (mærke masken, masken efter mærket), træk den løse maske over de 2 sammenstrikket masker, strik ret pinden ud. 

Pind 3: ret.

Pind 4: som pind 2.

Fortsæt med at strikke pind 2 og 3 hele arbejdet igennem. Når der er 3 masker til på pinden strikkes en hestetømme - hank. Det er bedst at bruge strømpepinde. Skub maskerne så de er først på pinde og før garnet stramt bag om maskerne og vend ikke strikketøjet. Strik ret. Forsæt til hanken er lang nok. Luk af. Klip garnet. Hæft enderne.

Størrelse: 20 x 20 cm

TIPS til pæne kanter, som ikke bølger.
Tag 1 maske løs af. Strik til der 1 maske tilbage. Den strikkes drejet ret.





tirsdag den 29. december 2020

Min strikkeverden

Jeg har strikket et par ting med dominostrik - en plaid og et par grydelapper. Donimoteknikken stammer fra USA og teknikken bliver også brugt til sjaler på bl.a. Færøerne og i Tyskland. For nogen er donimostrik blevet en dille. Normalt strikkes fir- og trekanter sammen til en ny figur.  Firkanten tiltaler mig mest. Tidligere har jeg strikket puder - se her.


Tæppet måler ca. 125 x 125 cm og jeg har strikket på pinde 7. Jeg har brugt Chunky Amigo (100% acrylic) fra Hobbii. Jeg har vundet garnet i en konkurrance på Facebook. Jeg har brugt 2 nøgler af følgende farver: bordeaux nr. 53, magenta nr. 52, rosa nr. 50, lyserød nr. 48, petroleum nr. 32 og 1 nøgle af lys petroleum nr. 31, pool green nr. 30 og carry nr. 38.

 Slå 251 m op. Se tips, når jeg skal slå mange op. 

Pind 1: Strik ret, sæt et mærke i maske nr. 126, dvs. 125 maske, 1 mærke (126. maske), 125 masker. 

Pind 2: Strik ret til de 3 midterste masker. 1 maske ret løs af (masken før mærket), næste 2 masker strikkes ret sammen (mærke masken, masken efter mærket), træk den løse maske over de 2 sammenstrikket masker, strik ret pinden ud. 

Pind 3: ret.

Pind 4: som pind 2.

Fortsæt med at strikke pind 2 og 3 hele arbejdet igennem. Til slut er der 1 maske tilbage på pinden. Klip garnet og træk garnet igennem, så masken lukkes. Hæft enderne, hvis ikke der er strikkehæftet undervejs.

Strikkehæftning: Det er en god ide at strikkehæfte, for så er der mindre ender at hæfte når arbejdet er færdigt. Strikkehæftning har samme elastricitet, som det strikket arbejde og er næsten usynlig. Strikkehæftning forgår fra retsiden. 

Det nye garn ligges over både pege- og langefingeren og det "gamle" ligges kun over pegefingeren. *Før pinden under det gamle garn og strik næste maske ret med det nye garn. Før så pinden over det gamle garn og strik 1 maske ret med det nye garn*. Gentag fra * til * ca. 10 til 15 masker.  Klip ikke enderne af med det samme, strik først et par pinde/omgange og så klip ca. 1 cm ude. Klippes enderne for korte, kan de let smutte ud på retsiden i vask.

Jeg har strikket nøglerne op, bortset fra den pool gren og carry. Carry er brugt som en striber (2 pinde) og til slut for at bryde og skabe liv i tæppet.

tirsdag den 15. december 2020

Strik en sten...

og brug den som dørstopper. 


Størrelse: ca. 70 cm i omkreds

Materialer:

·         Garnrester ca. 50 g som passer til pinde 4. En rest garn i en anden farve, som passer til hæklenål nr. 5.

·         Tynd uldgarn til broderi, broderinål uden spids.

·         Fyld: grødris

·         Bomuldsstof til inderposer: 2 stk á 35 cm

 Stenen strikkes fra side til side.

Midlertidigt opslag: Hækl 54 luftmasker med en rest garn i en anden farve med hæklenål nr. 5. Strik 48 masker op i luftmaskekæden.


Strik 2 pinde glat. Fortsæt i glatstrikning med vendepinde, så der ikke bliver huller. *Strik vrang til der er 8 masker tilbage, vend – se beskrivelse under vendepinde på vrang, strik ret til der er 8 masker tilbage, vend -se beskrivelse under vendepinde på ret, strik vrang til der er 16 masker tilbage, vend - se beskrivelse under vendepinde på vrang, strik ret til der er 16 masker tilbage, vend - se beskrivelse under vendepinde på ret. Strik vrang til den første vendemaske, gør som beskrevet under saml opslaget op på vrang. Strik næste pind ret til første vendemaske, gør som beskrevet under saml opslaget op på ret. * Gentag fra * til * til omkredsen er ca. 70 cm.

Vendepinde

Vendemasker på ret: Strik ret til der, hvor der skal vendes. Tag næste maske ret løs af fra venstre pind med garnet foran arbejdet. Flyt masken tilbage på venstre pind. Læg garnet mellem pindene, så der er klar til at strikke vrang, når arbejdets vendes.


Vendemasker på vrang: Strik vrang til der, hvor der skal vendes. Tag næste maske vrang løs af fra venstre pind med garnet foran arbejdet. Flyt masken tilbage på venstre pind. Læg garnet mellem pindene, så der er klar til at strikke ret, når arbejdets vendes.

Saml opslaget op på retpind: Strik ret hen til vendemasken. Stik højre pind op gennem den forreste del af omslaget. Hold omslaget på højre pind. Stik højre pind ind i masken og strik masken ret. Træk omslaget på højre pind over den strikkede maske med venstre pind.

Saml omslaget op på vrangpind: Strik vrang til vendemasken. Stik højre pind op gennem den bagerste del af omslaget. Sæt omslaget op på venstre pind. Stik pinden ind i masken og strik maske og omslag vrang sammen som en maske.

Montering: Hæft enderne.

Broderi: Brodér på stenen med grønne nuancer så det ligner mos. Jeg har syet tungestingshjul, lidt franske knuder og spiralknuder. Find evt. på nettet, hvordan du gør. Brug broderiring og vlise for at holde på det strikkede.

Saml maskerne op i den hæklede luftmaskerække. Trævl luftmaskekanten op.

Sy en pose, der passer til diameter (husk sømrum) af stenen. Læg stykkerne ret mod ret og sy rundt i kanten med 1 cm sømrum. Sørg for ikke at sy ca. 5 cm sammen = hul til at fylde ris/korn i. Vend retten ud og fyld ris/korn i. Sy hullet til i hånden.

Prøvning af inderpose

Strik delene sammen ved at lægge det strikkede ret mod ret, så pindene ligger parallelt. Luk af ved at strikke maskerne fra begge pinde. Strik 2 masker og træk 1. maske over 2. maske. Strik 1 maske og træk 1 maske over 2 maske. Fortsæt til alle masker er lukket af. Put posen i stenen. Træk en dobbelt tråd igennem kantmaskerne og træk forsigtigt, men godt til. Bind trådene sammen og hæft enderne (øverst af stenen). Gentag nederst på stenen.

Øverst del af stenen.

Nederst del af stenen.


Jeg har lavet den strikket sten i samarbejde med Midtfyns Husflid. Opskriften findes også på deres Facebook-side. Strikker du en sten vil jeg blive meget glad, hvis du deler på Instagram med #birgittehansendesign, #strikketsten.