tirsdag den 29. oktober 2013

Pulsvarmer

Der har været lidt stille her på bloggen. Jeg har været travlt optaget af at brodere for Tine Wessel. Mere herom senere. Jeg har strikket et par lange pulsvarmer i garnrester, når jeg har været på vagt eller siddet i bilen når Leo har kørt os til Jylland.
Materialer: Garnrester af Drops Alpaca
Strømpepinde nr. 3
Strikkefasthed: 24 m på 10 cm
Mønster: Grå: strik 1 omg. r, strik 7 omg. vr.
Orange/karrygul: 8 omg r.
Gentag disse omg.
Fremgangsmåde:
Slå 52 m op. Fordel dem på de 4 pinde. Strik efter mønstret. Når der er strikket 13striber lukkes der af til tommelfingeren  i den gule stribe på følgende måde: Luk 12 m af i slutningen af den første omg. Strik en ny omg. frem til aflukningen. Slå 7 nye m. op. Forsæt i karrygul - 8 omg ialt. Strik en grå stribe og luk løs af i ret.
Strik en pulsvarmer magen til, men luk af til tommelfingeren i begyndelsen af omgangen.

torsdag den 10. oktober 2013

Jeg har været på...

maskinstrikningskursus. Jeg har strikket et halsrør, som kan nå 2 gange rundt om halsen. Jeg har strikket det med sømandsbobler.
Dejligt varmt.

fredag den 4. oktober 2013

Nyt design

Jeg har designet et nyt lykønskningskort i anledningen af lyserød lørdag i Ringe. Det kan købes mellem kl. 10 - 13 på Torvet.
Vi ses.
Birgitte

onsdag den 2. oktober 2013

Saltvandsindsprøjtning med broderi

I aftes var jeg så heldig at få lov til at undervise 3 kursister i broderi. Tiden fløj afsted.




Tak for en hyggelig aften. Jeg er gået i tænkeboks med en fortsættelse.