fredag den 29. maj 2015

Havedagbog

Pavillonen er gjort klar med tomater, chili, peberfrugter og agurkplanter. Nu venter jeg bare på noget mere varme.
Her er dejligt at sidde i læ
Jeg har fået lavet urtesalt af de første krydderurter.
Salt, persille, oregano, rosmarin, salvie

fredag den 22. maj 2015

onsdag den 13. maj 2015

Broderi

Jeg har lige hentet denne bog i postkassen.
Jeg har fået den fordi jeg har broderet dette billede, som er med i bogen.
Nu glæder jeg mig til at studere bogen nærmere.

mandag den 11. maj 2015

Poncho på strikkemaskine

For et stykke tid siden strikkede jeg 2 stykker stof på maskine. Jeg har strikket glat og sømandsbobler. Garnet er fra Garnudsalg og er en blanding af bomuld og uld. Garnet knækkede let, men så fik det en gang parafin. Derefter gik det som smurt. Stykkerne har jeg nu endelig fået monteret til en poncho. I halskanten har jeg hæklet krebsemaske (fastmasker hæklet baglæns)

Forneden har jeg strikket i hånden en dobbelt kædemaskekant.

Fremgangsmåde til dobbelt kædemaskekant (vandrette masker):
Pind 1 (retsiden): strik 2 masker ret, * flyt den sidst strikkede maske tilbage på venstre pind, spring 1 maske over (den tages ikke af pinden), næste maske strikkes drejet ret (masken bliver på pinden), den maske, der før blev sprunget over strikkes ret, begge maske tages af pinden *. Gentag fra * til * pinden ud.
Pind 2 (vrang): Luk af med vrangmasker.

søndag den 10. maj 2015

Havedagbog

Jeg har høstet de første asparges. Jeg vil bruge dem til en omelet.

fredag den 8. maj 2015

Selfie

I Go' Morgen, Danmark blev der idag snakket om en udstilling med selfies på Brandt Museum i Odense. Udsigten fra mit køkkenvindue er en rapsmark. En skøn udsigt.