fredag den 26. januar 2024

Brug det du har

Tilbage i 2016 købte jeg en masse dejlig uldfilt til møbelpolstring.

Jeg har brugt det til flere ting. Se de 2 stole - stolstol.

Jeg har lavet et lille projekt - nålepuder.


Jeg har tegnet et mønster. Nålepuden måler 10 x 10 cm og højden er 3 cm. Trekantens højden er 6 cm.


PINK
Jeg har broderet med 3 tråde amagergarn fra DMC. Det er lidt svært at se, men på den pink målepude har jeg brugt farveskiftegarn i rosa farver. Med frihånd har jeg broderet krydser. 


Orange
På den orange har jeg tegnet streger med ½ og 1 cm mellemrum med en forsvindingstusch. Den forsvinder ved varme. Jeg har broderet med forsting - sashiko. Igen med 3 tråde amagergarn i forskellige farver, som passer til orange.




Lilla
På den lilla har jeg tegnet et gitter med en hvid quilteblyant. Jeg har broderet så der dannes romber og efter sammensyningen opstod der en stjerne. Og igen broderet forsting med 3 tråde lyslilla amagergarn.




Sammensyningen er med knaphulssting. Alle 3 puder er monteret med en strikket knap i midten. På bagsiden har jeg lavet et råbåndsknop. Husk at stramme knoppet til.

Alle 3 nålepuder set fra siden


Jeg har lyst til at lave nogle flere, fordi det er sjovt at finde på mønstrene og sy dem😀. Syr du en nålepude efter min opskrift må du gerne tagge mig på Instagram - #frkpink4. Jeg vil elske at give det et 👍

lørdag den 6. januar 2024

Årets juleæske 2023

I begyndelsen af december 2023 købte jeg årets juleæske 2023 hos Moderne Patchwork. Den er nu endelig

 færdig.


Jeg har sat mit eget præg på broderiet, da jeg har broderet stammen og grenene brune i stedet for grønne De er broderet med kontursting. Jeg bruger næsten altid en broderiring, da jeg synes det giver det pæneste resultat.


Nålene på træet er broderet grønne med stikkesting. Bærerne er broderet med franske knuder og med rødt amagergarn.


Træet var tegnet op på vandopløselig vlieseline med lim. Broderiet blev puttet i vand og presset. En anden gang vil jeg ikke bruge vandopløselig vlieseline, da jeg følte at limen sad fast på nålen.


Monteringen har jeg lavet efter min egen vejledning i et tidligere opslag om pedariæsker. Find den her.





mandag den 1. januar 2024

Godt nytår

 


Godt nytår🎉!

Tak fordi du læste med i 2023. Jeg håber, du fortsat finder inspiration og vil læse med i 2024.

Vi ses😀