søndag den 20. november 2022

Broderi-ideer

Jeg har broderet et billede, som skal hænge bag min stol. Jeg har syet korssting på aidastof og strikketøjet er sat på kebabspyd med en træperle i enden. Jeg har monteret det hele på en maleriramme.


Jeg har også broderet mærker til 2 sakse. Det ene er til min stofsaks og det andet er til min saks, som jeg ligger ved mit strikketøj. Jeg har monteret dem med en nøglering, som kan sættes på saksen.


Ideerne kan bruges som små adventsgaver. God søndag.

torsdag den 10. november 2022

10. sæson med møbelpolstring

Det er 10 år siden at jeg startede til møbelpolstring. Det første jeg lavede var en Londonsofa. Underviseren troede ikke på at jeg ville komme i mål med mit projekt. Det gjorde jeg. Har du lyst til at se og læse om hvad jeg har lavet i de 10 år, ➡find møbelpolstring i "læs om" i venstre side.

I år skal jeg lave en stol, igen fra min mormor og morfar. Den har stået hos min kusine, men de skulle flytte og havde ikke plads til den.

Det var et stort arbejde at tage det gamle stof af, da der var 4 lag. Den er nu renset for alt. Ryggen bliver genbrugt. 


Sædet skal bygges op på ny. Jeg har sat nye gjorde på 


og fjedrene er syet fast. 

tirsdag den 8. november 2022

Ny strikketaske

Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg kigget i min stofbunke for at finde stof til en projekttaske. Jeg har lagt stof frem. Gået og kigget på det. Kan det bruges? Nej, for flere gange har det endt med, at jeg har lagt det tilbage i bunken.

MEN, nu har jeg taget en beslutning: Min strikketaske skal være med sorte/hvide striber og pink fór. Der skal også være et lille broderi på lommen foran.


Jeg har syet en lomme på fóret og inddelt det i flere små rum.


Tasken er syet i stof, som jeg havde i mine gemmer. Jeg bruger tasken for at finde ud af, om der er nogle ting som skal rettes til en anden gang. Og det er der!