fredag den 29. juli 2011

Patchworkpuder

Der er en pude
og der er 2 puder færdige
Den hæklet kurv i papirgarn er også færdig. Den pynter i badeværelset.


torsdag den 28. juli 2011

Glimt fra kalligrafi-kursus

Igen iår har jeg tilbragt 1 uge af min ferien med at tage på Løgumkloster Højskolen. I år har jeg øvet mig på at skrive kalligrafi med pensel. Det var svært at styre penslen, men jeg synes det lykkes godt tilsidst. 
Gruk af Piet Hein

Latinsk citat
En linje fra "Hvor smiler fager den danske kyst" af Johs. V. Jensen

fredag den 8. juli 2011

Kludebunken - igen

Jeg har endnu engang stået på hovedet i min kludebunke. Leo mangler et net, når han henter rundstykker i Agger.
Jeg har også fundet et par hørbukser som nok er ved at være 10 år gammel. Jeg har ikke gået så meget med dem de sidste par år, men nu synes jeg at de skulle bruges. Jeg har lavet dem om til stumpebukser med en lille slids. Jeg har lavet et prikket kantbånd af stof som jeg selvfølgelig havde i kludebunken. I knapkassen fandt jeg nogle slået knapper.
Hørbukser, men læg mærke til stokrosen. Er den ikke flot?
Deltalje af bukserne

torsdag den 7. juli 2011

Kryddereddiker og - olie

Jeg er gået igang med at lave nogle af årets kryddereddiker og -olie.
Fra venstre: provenkalsk kryddereddike (hvidløg, rosmarin, timian, hvidvinseddike), hindbæreddike (hindbær, hvidvinseddike), basilikumolivenolie (basilikum, olivenolie), basilikum-æbleedike (basilikum, hvidløg, rosmarin)
Læg mærke til den røde farve på hindbæreddiken. Jeg synes, den er så flot og det er bærerne, der giver farven. Der vil komme flere opskrifter i løbet af sommeren.

God fornøjelse med kryddereddikerne.
Birgitte

søndag den 3. juli 2011

3 uger senere...

på "Jeg ved hvor der findes" en pavillon så skøn. Udbyttet er indtil videre 8 skoleagurker og 4 snackpebere. Den første røde tomat kan snart høstes og almindelige agurker kommer også snart.
Almindelige agurker - nabokonen har sået dem og de vokser livligt


Tomater og snackpeber side om side

Hvilken frodighed?

Jordbærerne synger på sidste vers. Jeg har plukket 6 kg til fryseren og der er spist en masse friske. Hindbærerne er ved at være modne. De første hindbær er plukket og dem har min far fået lov til at nyde.