tirsdag den 29. december 2009

Gode grunde til at arbejde med re-design

Jeg vil gerne strikke, skrive kalligrafi, brodere mm. Det er en lang proces at lave disse ting. Så en gang imellem vil jeg gerne have et hurtigt resultat.
Re-design er for mig:
  • god økonomi (jeg får brugt, hvad jeg har i mine gemmer)
  • bæredygtighed
  • materialet forærer mig noget i forhold til form, flade, farve og funktion
  • materialerne er ofte forvasket, så jeg behøver ikke at tage hensyn til farveafsmitning og krymp

En gammel taske, hvor jeg har broderet en rødt stykke vadmel fast med frie sting (speckling. mille fleur, franske knuder, vævet edderkop, frie korssting). Er der foer i tasken, pil det op først og sy det sammen, når du er færdig med at brodere.









Min ynglingsmohair-bluse er blevet til en taske. Hankene er cykelslanger, som jeg har syet på i hånden. Jeg har lukket tasken med en lynlås.

mandag den 21. december 2009

Årets julebrev















Det er vis på tide at fortælle lidt om designet af årets julebrev.
I november måned deltog jeg i "Danmarks Håndarbejdsforenings" konference. Her var nogle forskellige workshop med bl.a. Tekstilkunstner Anne Brodersen http://www.annebrodersen.dk/. Den deltog jeg i. Jeg blev optaget af teknikken: grafisk broderi på tyndt rispapair med printet billede som baggrund.
For nogle år siden tog jeg dette billed i vores have. Jeg har broderede nissernes omrids med stikkesting og 1 tråd amagergarn. Bagefter blev der fyldt ud med akvarelfarve. Tilsidst er de limet på printet med en limstift. Helt klar en teknik jeg skal arbejde videre med.
Til slut vil jeg ønske læserne en glædelig jul og et godt nytår.
Hilsen
Birgitte

lørdag den 19. december 2009

Lykken er....

Lykken er:
  • at have juleferie.
  • at alle julegaverne er købt.
  • at hænge vasketøj ud i frostvejr.
  • at Palleshavevej er farbar i 2 spor.
  • at gå en tur i det sneklædte landskab i solskin.
  • at koge suppe.
  • at julebrevene er lavet og sendt.
  • at sidde i min lune stue med mit strikketøj og se portrættet af strikker Christel Seyfarth, Fanø på DK4 med stearinlysene tændt.

onsdag den 16. december 2009

Kalendergave og sne på Fyn

Jeg er en heldig kartoffel. I søndags var der en blomst i min julesok. Den står nu og pynter på mit skrivebord.

Den hedder "Ludisia Red Velvet" "Jewel Orchid". Der står på sedlen som er med, at jo mere lys den får, jo flottere bliver blomsten. Ligenu er den svag rød - er spændt på om den blive rigtig rød.









Så kom sneen til Fyn. Her i Palleshave har det sneet siden kl. 8.30 i morges. Kl. 19.00 var jeg lige ude for at måle hvor meget sne vi har fået - 8 cm. Heldigvis ikke så meget, som i Vissenbjergområdet, hvor der er faldet 40 cm sne.

Her er et par stemmingsbilleder:














Ha' det.
Birgitte

søndag den 6. december 2009

Jul, gaveidé

Jeg har længe ønsket mig en julesok til bl.a. kalendergaver. I går fik jeg syet en og så må jeg håbe at Leo fylder noget i den engang imellem. Jeg ved godt, at lilla er julens modefarve i år. Jeg har i mange år holdt af lilla ved denne højtid, selv min adventstange har flere gange haft lilla julelys i.
Endnu engang har jeg brugt stofrester til mit projekt.

Her er en lille hurtig gaveidé. Sy en kamerataske af filtet uld.
Eller hvad med et par æsker:

 
Her er et par æsker, hvor jeg har limet tebreveposer på. Æskerne har der engang været chokolade i. Jeg har klistret hele æsken til først og ladet den tørre. Givet 3 lag lak. Bagefter har jeg skåret låget fri. Låg og bund passer sammen.

Jeg vil fortsætte med at sy nisser til mine julebreve.

Ha' det.
Birgitte