søndag den 29. oktober 2017

Kreativ messe

Jeg har idag været på kreativ messe sammen med min spejder- og strikkeveninde, Kirsten Thyrri. Som sædvanlig når vi er sammen hygger vi os og får snakket en masse. Jeg købte nogle småting:
Skumgummiklodser og en bøjle til en pung
Skabelon til at lave små æsker og karabinhager til smykker
2 bøger med håndlettering. Kan bruges i min kalligrafiundervisning
Vi prøvede nogle af strækøvelserne. Dem vil jeg helt sikkert lave nogle af, når jeg strikker eller hækle for meget. Forøvrigt fik jeg autograf af forfatterne.
Jeg har ikke købt noget garn, da jeg godt kan undvære. Jeg har nok i mine gemmer.

lørdag den 28. oktober 2017

Møbelpolstring

Jeg har nu endelig fået syet den sidste snor på ryggen af min stol, som jeg brugte hele sidste aftenskolesæson på at lave. Jeg er godt tilfreds med resultatet.
 Det har lige givet det sidste med den orange snor, som afslutning.
Nærbillede af stof og snor.
Jeg vil have lavet en pude, som passer til. Skal lige finde ud af om den skal hækles, strikkes eller broderes? Skal den være i uld eller bomuld eller noget helt andet. Der er mange overvejelser.

Næste projekt er min morfar kontorstol.

torsdag den 26. oktober 2017

"Ghita"

er færdig. Læs mere her. Jeg har dog ikke sat fryser i. Nu vil jeg gå med det og se om jeg kan undvære dem.

lørdag den 7. oktober 2017

Hæklede Mandalaer

Jeg har været på kursus igen, igen. Denne gang  har jeg lært at hækle Mandalaer. Underviser var Christine Hedwig. Jeg fik mange brugbare fif. Dejligt.

Glimt af Christines Mandalaer
Kursisternes Mandalaer
Jeg nåede at hækle en nålepude:

Set fra siden
Toppen af nålepuden
Tak for en god og hyggelig dag.

torsdag den 5. oktober 2017

Strikket håndklæde

Jeg har strikket et køkkenhåndklæde i garn fra mine gemmer. Dejligt at få noget af garnet brugt.


Størrelse: 60 x 77 cm
ca. 55 x 63 cm efter vask og efter en tur i tørretumbleren
Materialer: ca. 150 g bomuldsgarn i hvid, 100 g bomuldsgarn i lyseblå, en rest bomuldsgarn i lyngfarve til striben, 50 g bomuldsgarn i limegrøn. Der strikkes med 2 tråde - 1 tråd hvid og 1 tråd farve - gennem hele arbejdet.
Pinde: nr. 5
Strikkefasthed: 18 masker på 10 cm
Slå 90 masker op på pinde 5 og strik 46 cm ret med 1 tråd hvid og 1 tråd lyseblå. Skift den lyseblå tråd ud med lyng og strik 4 pinde ret. Skift nu lyngfarven ud med limegrøn og strik 21 cm ret. På næste pind lukkes de miderste 10 masker af. På den næste pind strikkes 40 masker ret, slå 10 nye masker op, strik 40 masker ret. Strik 2 pinde ret. Luk løs af. Hæft enderne.

Jeg har vasket håndklædet ved 60 grader, da den hvide har været strikket før. Har dampet den hvide først. Se her hvordan. Den har også fået en tur i tørretumbleren. Håndklædet er blødt og lækkert.