torsdag den 5. oktober 2017

Strikket håndklæde

Jeg har strikket et køkkenhåndklæde i garn fra mine gemmer. Dejligt at få noget af garnet brugt.


Størrelse: 60 x 77 cm
ca. 55 x 63 cm efter vask og efter en tur i tørretumbleren
Materialer: ca. 150 g bomuldsgarn i hvid, 100 g bomuldsgarn i lyseblå, en rest bomuldsgarn i lyngfarve til striben, 50 g bomuldsgarn i limegrøn. Der strikkes med 2 tråde - 1 tråd hvid og 1 tråd farve - gennem hele arbejdet.
Pinde: nr. 5
Strikkefasthed: 18 masker på 10 cm
Slå 90 masker op på pinde 5 og strik 46 cm ret med 1 tråd hvid og 1 tråd lyseblå. Skift den lyseblå tråd ud med lyng og strik 4 pinde ret. Skift nu lyngfarven ud med limegrøn og strik 21 cm ret. På næste pind lukkes de miderste 10 masker af. På den næste pind strikkes 40 masker ret, slå 10 nye masker op, strik 40 masker ret. Strik 2 pinde ret. Luk løs af. Hæft enderne.

Jeg har vasket håndklædet ved 60 grader, da den hvide har været strikket før. Har dampet den hvide først. Se her hvordan. Den har også fået en tur i tørretumbleren. Håndklædet er blødt og lækkert.

Ingen kommentarer: