Jeg har endnu engang kigget i "Den grønne syltebog" fra Tørsleffs for at finde inspiration.
Jeg gjorde:
500 g tigeragurker
1. eddikelage: ½ l vand og ½ l eddike
2. eddikelage: 750 ml vand, 2½ dl eddike, 200 g sukker, 2 laurbærblade, 1 chili, 1-2 dildskærme, 1 tsk flydende atamon
Tigeragurkerne skylles og afdryppes i en sigte. De ligges i et atamonskyllet glas, der rummer ca. 1 - 1½ l. Vand og eddike bringes i kog og hældes over varmt. Dagen efter hældes lagen fra. Den kan evt. bruges til rødbedesyltning. 2. eddikelage koges med krydderier, atamon tilsættes og hældes over med det samme. Krukken dækkes med et klæde og låget sættes på dagen efter.
De har nu stået i ca. 14 dage, så mon ikke de er klar til at smage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar