søndag den 29. november 2020

Aktiv weekend

 Jeg har i weekenden undervis 11 unge piger og 1 ung mand i at strikke. Det foregik på Ringe Efterskole, som har et samarbejde med Midtfyns Husflid med Aktiv weekend. Nogle af pigerne skulle have genopfriske deres kunne, andre var nybegynder. Der var også 2 piger som var i gang med at strikke en bluse og en vest. Vi havde en hyggelig weekend med strik, musik og julekalender i fjernsynet. 

Jeg sad og mindes mine dage på Spejderskolen, når jeg havde vagt og eleverne kigge forbi lærerværelset til en snak og hjælp til deres strikketøj mm.

Desværre blev eleverne ikke færdige med deres huer, så jeg har lavet en opskrift.


Materialer: 1 nøgle farveskiftegarn Drops Delight, 1 rundpind på 40 cm, 2 maskemarkører.

Slå 120 masker op. Saml maskerne til en ring PAS PÅ ikke at sno arbejdet. Sæt en markør ved omgangens begyndelse og strik 60 masker - sæt en ny markør. Strik 20 cm i glat = ret.


Indtagning: Venstre side af markøreren: 
Strik 1 maske ret efter markører, strik 2 masker drejet ret sammen, sæt masken tilbage på venstre pind. Træk næste maske løst over de 2 sammenstrikkede masker = 1 maske. Sættes tilbage på højre pind. 

Højre siden fra markøreren: Strik til 4 masker før markøreren. Tag 1 maske løs af, strik de 2 næste masker ret sammen, træk den løse maske over de sammenstrikkede masker = 1 maske. Strik 1 ret.

På en omgang skal der være 4 indtagninger.

Strik 1 omgang uden indtagninger.

Forsæt med at tage ind som beskrevet 10 gange. 

Vend vrangen ud af huen og strik maskerne sammen så hue lukkes. Læg strikkepindene parallelt og hold pindene samlet i venstre hånd. Tag en tredje pind i højre hånd og før den ind i de 2 første masker - en fra hver pind - og strik dem sammen som 1 maske. Gentag med at strikke de 2 næste masker sammen. Luk de 2 masker på højre pind  af ved at trække første maske over 2. maske. Luk alle masker af.

Klip tråden og hæft enderne. Vask huen i lunken vand og lad dem lægge tørre.

søndag den 22. november 2020

Luksusscrunchie

Næste weekend skal jeg undervise 12 unge mennesker i strik. Som inspiration har jeg bl.a. strikket en hue, en pung og  en luksusscrunchie - hårelastik.


Der skal bruges ca. 15 gram garn, som passer til strikkepinde nr. 3½ , hæklenål nr. 3, en hårelastik.

Slå 70 masker på rundpind nr. 3½. Saml maskerne, så det ikke kommer til at sno. Jeg strikker med magic loop. Brug strømpepinde i stedet for, hvis du ikke kan strikke magic loop. 
Strik 25 omgange glatstrikning (ret). Luk af i ret. Klip IKKE garnet over.




Vend vrangen ud på røret og træk hårelastikken på røret.

Bøj røret rundt om hårelastikken (vrang mod vrang). Begynd med den sidste maske, som ikke er lukket af, at hækle fastmasker hele vejen rundt for at lukke røret. Hækl 1 fastmaske i både opslagsmasken  og aflukningsmasken for at lukke scrunchien. Slut med en kædemaske. Klip garnet. Hæft enderne.





Dit luksusschnuchie er klar til brug enten i håret eller som armbånd.

søndag den 15. november 2020

Min strikkeverden

Skal jeg slå mange masker op, er det svært at regne ud hvor meget garn der skal bruges. Jeg bruger den strikkepind, som jeg skal strikke med og slå 10 omgange med garnet på pinden.


Så måler og ganger jeg op. Nu ved jeg hvor meget garn der ca. skal bruges.

Når jeg slå mange masker op sætter jeg et mærke for hver 20. maske.


Nu er jeg klar til at strikke. 



søndag den 8. november 2020

Weekend i Ribe

Vi har været en tur i Ribe. Vejret har været godt, stille og lidt sol. 

Vi boede på Hotel Dagmar. Det var et charmerende sted, med skæve vægge og gulv. Maden var tip top.


På vores gåtur rundt i Ribe var der mangle flotte døre. Se bare mønstrene og farvesammensætningen. Der er inspiration til nogle strikke- og broderiprojekter.








fredag den 6. november 2020

1 nøgle garn

Sidst på måneden skal jeg undervise unge mennesker i strik. De har et nøgle garn på 50 g til deres rådighed. Jeg tænkte, hvor mange forskellige ting kan der strikkes ud af et nøgle garn. Jeg har valgt at prøve med Drops Delight - print, som strikkes på pinde 3½.

Af første nøgle blev der en hue - eget design og et scrunchie (hårelastik).

Af det andet nøgle jeg prøvede blev der en lille pung - eget design (mangler montering med for og lynlås), en kuvertpung - eget design - til bind og et scrunchie (hårelastik). Der er en lille rest tilbage, som går i restebunken med garn.