søndag den 22. november 2020

Luksusscrunchie

Næste weekend skal jeg undervise 12 unge mennesker i strik. Som inspiration har jeg bl.a. strikket en hue, en pung og  en luksusscrunchie - hårelastik.


Der skal bruges ca. 15 gram garn, som passer til strikkepinde nr. 3½ , hæklenål nr. 3, en hårelastik.

Slå 70 masker på rundpind nr. 3½. Saml maskerne, så det ikke kommer til at sno. Jeg strikker med magic loop. Brug strømpepinde i stedet for, hvis du ikke kan strikke magic loop. 
Strik 25 omgange glatstrikning (ret). Luk af i ret. Klip IKKE garnet over.




Vend vrangen ud på røret og træk hårelastikken på røret.

Bøj røret rundt om hårelastikken (vrang mod vrang). Begynd med den sidste maske, som ikke er lukket af, at hækle fastmasker hele vejen rundt for at lukke røret. Hækl 1 fastmaske i både opslagsmasken  og aflukningsmasken for at lukke scrunchien. Slut med en kædemaske. Klip garnet. Hæft enderne.





Dit luksusschnuchie er klar til brug enten i håret eller som armbånd.

Ingen kommentarer: