søndag den 29. november 2020

Aktiv weekend

 Jeg har i weekenden undervis 11 unge piger og 1 ung mand i at strikke. Det foregik på Ringe Efterskole, som har et samarbejde med Midtfyns Husflid med Aktiv weekend. Nogle af pigerne skulle have genopfriske deres kunne, andre var nybegynder. Der var også 2 piger som var i gang med at strikke en bluse og en vest. Vi havde en hyggelig weekend med strik, musik og julekalender i fjernsynet. 

Jeg sad og mindes mine dage på Spejderskolen, når jeg havde vagt og eleverne kigge forbi lærerværelset til en snak og hjælp til deres strikketøj mm.

Desværre blev eleverne ikke færdige med deres huer, så jeg har lavet en opskrift.


Materialer: 1 nøgle farveskiftegarn Drops Delight, 1 rundpind på 40 cm, 2 maskemarkører.

Slå 120 masker op. Saml maskerne til en ring PAS PÅ ikke at sno arbejdet. Sæt en markør ved omgangens begyndelse og strik 60 masker - sæt en ny markør. Strik 20 cm i glat = ret.


Indtagning: Venstre side af markøreren: 
Strik 1 maske ret efter markører, strik 2 masker drejet ret sammen, sæt masken tilbage på venstre pind. Træk næste maske løst over de 2 sammenstrikkede masker = 1 maske. Sættes tilbage på højre pind. 

Højre siden fra markøreren: Strik til 4 masker før markøreren. Tag 1 maske løs af, strik de 2 næste masker ret sammen, træk den løse maske over de sammenstrikkede masker = 1 maske. Strik 1 ret.

På en omgang skal der være 4 indtagninger.

Strik 1 omgang uden indtagninger.

Forsæt med at tage ind som beskrevet 10 gange. 

Vend vrangen ud af huen og strik maskerne sammen så hue lukkes. Læg strikkepindene parallelt og hold pindene samlet i venstre hånd. Tag en tredje pind i højre hånd og før den ind i de 2 første masker - en fra hver pind - og strik dem sammen som 1 maske. Gentag med at strikke de 2 næste masker sammen. Luk de 2 masker på højre pind  af ved at trække første maske over 2. maske. Luk alle masker af.

Klip tråden og hæft enderne. Vask huen i lunken vand og lad dem lægge tørre.

Ingen kommentarer: