mandag den 29. marts 2021

Mine hobbyer

 At skabe håndværk med mine hænder ligger dybt i mig. Jeg nyder pindene rytme, maske for maske eller sting for sting. det giver mig ro og tilfredshed. Siden jeg var barn har jeg strikket eller hæklet. 

Strikning
Som jeg husker det, lærte jeg at strikke først. Noget af det første jeg strikkede var en bluse. Den blev strikket på en uge - mellem jul og nytår. Jeg ville så gerne have den på nytårsaften til bal på kroen og det lykkes.


Hækling
Det første jeg lærte at hækle var grydelapper i vaffelhækling. Jeg lærte det af min farmors søster på en ferie i Vordingborg. Grydelapperne var blå med orange kant. Jeg har siden hæklet nogle i en mere diskrette farve.

Opskriften finder du her.

Patchwork
Jeg var i huset i England i 1984-85. Her syede jeg et lille vægtæppe med huse til min mor. Husker ikke helt om hun fik det i jule- eller fødselsdagsgave.


Uddannelse
Jeg gik på Skals Håndarbejderskole af 2 gange. Første gang var foråret 1984 og anden gang var efteråret 1985. Her lærte jeg alt det grundlæggende i vævning, broderi, kjolesyning, læderarbejde, billedvævning, plantefarvning, tegning, strikning. Sugede alt den kundskab til mig, som jeg kunne fra de erfarne lærere.

Jeg kom på Skals Håndarbejdsseminarium 1986 og blev færdig i 1988. Her blev min viden udbygget med flere håndværksteknikker: Kalligrafi og paparbejde. 

Jeg laver stadig håndarbejde og kan ikke undvære det. Som udgangspunkt laver jeg altid noget jeg er glad for. Eksperimenterende tekstilarbejde er en af mine passioner. Jeg holder mig opdateret og udvikler stadig min kunnen indenfor strik, hækling, broderi, kalligrafi. Efter 26 års efterskoleliv med mange håndarbejdstimer og ca. 5 års erfaring fra aftenskolen har det givet mig et indblik i læring, design og arbejdsmetoder. Energi og den mindfulde atmosfære, der opstår når jeg deler ud af tips, tricks og entusiasme omkring tekstilhåndværk er grunden til at jeg stadig laver kurser. Jeg kan ikke lade være.


søndag den 21. marts 2021

Galleri Pink

Velkommen til reception på Galleri Pink. Kig på mine strikkede billeder/vægophæng og bliv inspireret. Kold hvidvin og musik må du selv stå for. God fornøjelse😀.

Inspiration: macrane (knytning)




Inspiration: vævning



Inspiration: broderi



mandag den 15. marts 2021

Dekorativ strik med bieser

Jeg elsker at eksperimentere med strik. Denne gang er det bieser eller  en rouleau, som kan bruges dekorativt på strik. Når jeg prøver nye teknikker af, bliver strikken tit til et billede.

En biese ligger ovenpå det strikkede stykke stof. Bieser kan bruges på en kjole, hvor overdel og skørt skal samles eller som små striber på en bluse. 


Når maskerne skal samles op til en biese bliver de tit meget stramme. Se her hvordan det undgås.

Tips
Bieserne her består af 10 masker og 8 pinde. Som forberedelse til bieserne på vrangen har jeg strikket et omslag mellem maskerne for at markere, hvor maskerne skal samles op for at lukke biesen. Jeg har strikket 2 vrang, 1 omslag, 1 vrang, 1 omslag osv. og sluttet med 2 vrang.


På næste pind strikker jeg ret til biesen begyndelsen - fortsætter i ret, men lader omslaget falde af pinden = 10 masker til biesen. Strikker 8 pinde glat over de 10 masker og forsætter pinden ud med ret. Den 9. pind strikker jeg vrang hen til biesen. Med en ekstra pind i samme retning som arbejdets venstre pind samler jeg 10 masker op, uden garn, i de lange masker ⌒.



Læg de 2 venstrepinde sammen med den ekstra pinde forrest og strik maskerne vrang sammen to og to. Fortsæt til der er 1 pind med det oprindelige antal masker = 10 masker. Strik pinden færdig med vrang.


Det færdige stykke - for. De lange masker er ikke at se😀 på forsiden.


og på bagsiden



fredag den 5. marts 2021

Pedariæsker - DIY

I midten af 80'erne gik jeg på Håndarbejdsseminariet. Her blev jeg blev bidt af at lave æsker, som var beklædt med stof. Både firkantede og sekskantet æsker. Glæden var stor, da jeg så på Instagram at de har fået et come back.



Pedari æskerne er små overskuelige og hyggelige projekter at sy. Æskerne kan bruges til opbevaring af smykker mm eller bruges som indpakning til en helt særlig gave. De er sjove at lave, mulighederne er uendelige og hver æske kan blive et lille kunstværk.

Du skal bruge:

Skabelon (Jeg har tegnet en skabelon, som kan være på bagsiden (pap) af en A4 blok. Få en gratis skabelon (PDF) skriv til frkpink4@gmail.com.
Pap eller æskekarton
Limstift
Synål
Sytråd
Bomulds- eller hørstof (ca. 40 cm med en bredde på 110 cm)
Pladevat
Papirklips
Symaskine
Tekstilpen eller skrædderkridt

Syvejledning - trin for trin

Pedari æskerne består af 4 papæsker, som betrækkes med stof. De 2 yderskabeloner betrækkes på ydersiden og de 2 inderskabeloner betrækkes på indersiden. Æskerne sættes ind i hinanden - inderpolstring sættes ind i en yderpolstring. Til sidst syes langs den øverst kant. En smuk finish både ind- og udvendig.

Tv. yderstoffet og skabelon
Th. foer og skabelon

  • Klip/skær pap efter skabelonen 2 låg (indvendig/udvendig) og 2 bund (indvendig/udvendig). De har alle forskellige mål.


  • Kør langs foldelinjerne med en strikkepind eller et falseben, så er det nemmere at bukke kartonen. Kanten bliver flot og skarp.
  • Klip 4 stykker stof med 1 cm sømrum efter skabelonerne.
  • Klip pladevat så det passer til lågets udvendig del.
  • Pres/stryg stofstykkerne
  • Læg kartonen på de matchende stofdele. Tegn indhakkene på stoffet. Klip indhakkende med 1 cm sømrum.

    Ydersiden af låg og bund
  • Yderstoffet - både låg og bund - lægges ret mod ret ved hjørnerne. Sy 1 mm fra den tegnede streg. Det sikrer at stoffet sidder stramt. Prøv evt. delen på pappet efter at have syet alle 6 hjørner. Pres sømrummene til den ene side.


  • Lim pladevat på lågets top.
  • Fold kartonsiderne på ydersiden af låget. Sæt evt. tape på for at holde låget samlet.. Sæt papæsken ned i "stofposen", som du lavede ved at sy hjørnerne sammen.
  • Sømrummet foldes over kanten. Lim det fast. Brug klips for at holde stoffet fast imens limen tørrer.
  • Bunden laves på samme måde, dog uden pladevat.

    Indvendig af låg og bund
  • Lim stoffet på papstykkerne inderside. Start i midten med at lime stoffet fast - sørg for at det ligger helt glat. Buk sideflappen op - lim - pres stoffet godt ned i ombukket ved hjælp af en strikkepind. Forsæt hele vejen rundt på låg og bund.
  • Sømrummet foldes over kanten. Lim det fast. Brug klips for at holde stoffet fast imens limen tørrer. Indhakkene skal ikke limes.


    Samling af ud- og indvendig æske
  • Sæt den indvendige æske ned i den udvendige æske. Vær obs. på hvad der er bund og hvad der er låg.
  • På den udvendige æske vendes alle sømrum til samme side og på den indvendige skal sømrummet til modsat side af den udvendige. Sømrummet vil ikke "fylde" så meget, ellers kan det kan være svært at lukke æsken.


  • Sy de 2 æsker (ind- og udvendig) sammen med små kastesting hele vejen rundt.
Nu kan du nyde synet af din flotte stofbetrukket æske😃.