mandag den 29. marts 2021

Mine hobbyer

 At skabe håndværk med mine hænder ligger dybt i mig. Jeg nyder pindene rytme, maske for maske eller sting for sting. det giver mig ro og tilfredshed. Siden jeg var barn har jeg strikket eller hæklet. 

Strikning
Som jeg husker det, lærte jeg at strikke først. Noget af det første jeg strikkede var en bluse. Den blev strikket på en uge - mellem jul og nytår. Jeg ville så gerne have den på nytårsaften til bal på kroen og det lykkes.


Hækling
Det første jeg lærte at hækle var grydelapper i vaffelhækling. Jeg lærte det af min farmors søster på en ferie i Vordingborg. Grydelapperne var blå med orange kant. Jeg har siden hæklet nogle i en mere diskrette farve.

Opskriften finder du her.

Patchwork
Jeg var i huset i England i 1984-85. Her syede jeg et lille vægtæppe med huse til min mor. Husker ikke helt om hun fik det i jule- eller fødselsdagsgave.


Uddannelse
Jeg gik på Skals Håndarbejderskole af 2 gange. Første gang var foråret 1984 og anden gang var efteråret 1985. Her lærte jeg alt det grundlæggende i vævning, broderi, kjolesyning, læderarbejde, billedvævning, plantefarvning, tegning, strikning. Sugede alt den kundskab til mig, som jeg kunne fra de erfarne lærere.

Jeg kom på Skals Håndarbejdsseminarium 1986 og blev færdig i 1988. Her blev min viden udbygget med flere håndværksteknikker: Kalligrafi og paparbejde. 

Jeg laver stadig håndarbejde og kan ikke undvære det. Som udgangspunkt laver jeg altid noget jeg er glad for. Eksperimenterende tekstilarbejde er en af mine passioner. Jeg holder mig opdateret og udvikler stadig min kunnen indenfor strik, hækling, broderi, kalligrafi. Efter 26 års efterskoleliv med mange håndarbejdstimer og ca. 5 års erfaring fra aftenskolen har det givet mig et indblik i læring, design og arbejdsmetoder. Energi og den mindfulde atmosfære, der opstår når jeg deler ud af tips, tricks og entusiasme omkring tekstilhåndværk er grunden til at jeg stadig laver kurser. Jeg kan ikke lade være.


Ingen kommentarer: