mandag den 26. april 2010

Re-design af cardigan

Jeg har en sort cardigan, som jeg synes var kedelig og for kort.
Jeg har hæklet en masse firkanter efter en opskrift jeg fandt på http://www.garnstudio.com/. Jeg har brugt garn, som går fra grå over i sort. Endnu en rest fra mine gemmer. Jeg syede knaphulsting forneden af cardiganen og firkanterne er hæklet på med luftmasker i et luftigt gitter. Jeg er tilfreds med resultatet og bruger nu cardiganen mere end før.

mandag den 19. april 2010

Status på en solskinsweekend i april

Det har været dejligt vejr i weekenden. Vi har bl.a været i haven for at luge, beskære pæretræet for vildskud, klipning af lavendler mm. Jeg har sået tagetes, annaskirsebær, rød bladmynte. Jeg havde ikke mere så-jord, så det blev ikke til mere i denne omgang.








Hjertetræet står flot med røde nyudsprungende blade.











Lørdag aften havde vi madklub hos os. Leo og jeg skulle lave hovedretten og aftenen tema var kinesisk mad. Vi lavede grillstegte honningben og tilbehøret var spraglet ris, sur-sød broccoli og mangochutney. Behøver jeg nævne, at det hele var hjemmelavet. Vi serverede en let rødvin (Tarrango fra Brown Brothers) til. Opskrifterne har jeg fundet i Chong Ja Chon-Sung: Spis på kinesisk fra Asschenfeldts køkkenbibliotek. Det smagte godt og som punktum på måltidet havde jeg dampet vaskeklude til at vaske de fedtede fingere i.








Madklubben er næsten samlet.








Søndag var vi på Herregårdsmarked på Gelskov Gods ved Hillerslev. Vi har længe gået og kigget efter et træfad til salttørring. Vi købte ét og en ske. Jeg har lige været i haven for at plukke krydderurter til urtesalt.
Af krydderurter har jeg brugt dennegang salvie, persille, purløg, kinesisk løg (smager af hvidløg), timian og basilikum. Jeg har også en masse tørret morgenfrueblomster, som skal puttes i. En masse salt og så en omgang med minihakkeren. Skal tørre et par dage og er så klar til brug.

mandag den 12. april 2010

Månedens tips

Solen skinner. Det er sæson for oprydning. Sy/stik poser til opbevaring. Placer dem evt. på indersiden af klædeskabet, bag døren på sengegavlen osv.
Jeg har syet korssting i ternerne - strømpegarn, bomuldsgarn







Jeg har brugt en hvid stofserviet. Syet stikkesting i mønstret på sevietten. Den bliver brugt til diverse småting på badeværelset. Løbegangen er i silkebånd.









Jeg har strikket en pose/taske, hvor jeg samtidig har strikket små stykker af cykelslange med. Posen er filtet i vaskemaskine. Bliver brugt til mit strikketøj.






God arbejdslyst.
Birgitte

søndag den 11. april 2010

I ugens løb

I denne uge har jeg bl.a. nået hele 2 ting, som gør mig glad og tilfreds. Den ene er, at jeg har fået gjort pavillonen forårsklar. Dejligt. Har lige drukket eftermiddagskaffe derude i 30 graders varme. Skønt.
Fin og ren - indflytningsklar -








tingene er sat på plads. Kartoflerne står til højre. Er snart klar til at blive sat ud i den opvarmet jord under et hjemmelavet "telt".
Den anden ting jeg har fået gjort, er at få vasket vævet af. Den ære skal Leo nu have. Jeg hjælp dog til.

Væven er skilt ad i mange stykker træ
vupti - så er den samlet. Jeg håber snart at få tid til at væve.