søndag den 21. juli 2019

Strik for børn

D. 1 og 2. august 2019 skal jeg undervise i "strik for børn" fra 10 år. Det foregår i Midtfyns Husfllid.
Som forberedelse til kurset har jeg købt en plastikpung i Søstrene Grenes og strikket et betræk i retstrikning.

Min inspiration var et tørklæde i tern

Efter jeg havde hæftet enderne og syet det sammen synes jeg det var kedeligt. Striberne på langs ville jeg have syet ind i retrillerne. Det fungerede bare ikke.

Jeg endte med at sy maskesting i rillerne som rammen på et billede. Jeg havde nogle frimærker, som var lamineret, liggende. De blev syet på. Til sidst syede jeg betrækket fast i lynlåsen i kanten af plastikpungen.
Det færdige resultat

Håber vi ses til et par hyggelige dage med strik.

søndag den 7. juli 2019

"Langelinie"

Jeg har købt en opskrift på et retstrikket sjal/tørklæde hos Garnudsalg. Jeg har brugt en masse garnrester fra kurven.
I kurven fandt jeg Drops: Alpaka, Du store Alpaka: Alpaka/silke og Sandnes: Alpaka. Jeg har brugt 190 g ialt. Det er blevet lækkert.


Jeg har brugt pinde 3½ da de passer til garnet. Tørklædet er strikket fra spids til spids og har en I-cord, som strikkes samtidig med sjalet. Der er taget ud på 4 pind.

Min stribefordeling ser sådan ud:
Udtagning:
43 riller orange
2 riller bordeaux
18 riller gul
8 riller petroleumblå
1 rille lys rosa
42 riller lilla
5 riller orange
12 riller græsgrøn
30 riller pink
2 riller lys rosa
1 rille lilla
 5 riller lavendel/syren
10 riller orange
Indtagning:
14 riller orange
11 riller gul
1 rille græsgrøn
1 rille rosa
5 riller pink
20 riller petroleumblå
8 riller grå
22 riller rød
10 riller orange
5 riller lilla
18 riller græsgrøn
1 riller bordeaux
2 riller rosa
61 riller pink

Mit tørklæde måler fra spids til spids 167 cm og fra den lige kant til spids 44 cm.

Når jeg hæfter i strik, som er (næsten) ens på begge sider:
Jeg følger maskernes forløb

Resultat

Hvis jeg skal strikke "Langelinie" igen vil jeg nok tage ud på hver 2. pind for at få en større spids, så det bliver mere et sjal end tørklæde.

Revideret d. 10 juli 2019

mandag den 1. juli 2019

Havedagbog

Der er gang i pavillonen. Alt gro godt.
Madtomat: Il San Marzano Lungo på begge sider af Appelsintagetes, som er god til te.
Geminitomater. I midten kan skimtes Lakridstagetes, som også er god til te.
Skoleagurk og gul snackpeber
Jeg har høstet de første agurker

Stemningsbilleder


Jeg har også plantet en enkelt chili. Det er en babysnack chili, som kan fyldes med flødeost.


Tomatplanter skal nippes. Nogle gange kan jeg ikke smides skuddene ud og så planter jeg dem i en potte.
Det er Gemini skud og de er begyndt at blomstre. Så mon ikke der kommer et par tomater.