fredag den 27. februar 2015

Strikkeworkshop...

på Skive bibliotek.
Strikkeworkshop  
for begynder og let øvede 
Skive Bibliotek 
Fredag den 6.3. kl. 14.00 – 18.00   
pris kr. 125,00 inkl. let anretning 
Bindende tilmelding på 99157000 

Vi starter fra bunden med at lære at slå op, strikke ret og vrang, tage ud og ind, lukke af mm.  
Herefter arbejder du videre med simple strukturmønstre f.eks. rib, perlestrik, enkelte snoninger og flerfarvet strik.  
Samtidig kan du blive sat i gang med et lille projekt.   Kursusvejlederen Birgitte Hansen opfordrer til at man tager sine garnrester og strikkepinde med og få dem udnyttet til flotte strikke puder, plaider, støvlemanchetter, pulsvarmer mm.  
Birgitte lægger vægt på at kursisterne få et hyggeligt samvær omkring strikketøjet, garn og tendenser. 

onsdag den 25. februar 2015

Strikketøj

Jeg er ikke tro med kun ét strikketøj. Jeg har en masse ideer i hovedet, og så skal det hele prøves af på én gang. Men jeg forsøger at holde hovedet koldt og begge ben på jorden.
Jeg er begyndt at strikke betræk til en terning på 40 x 40 x 40 cm.
Jeg mangler en opbevaring til mine pensler, som jeg bruger, når jeg skriver kalligrafi. Jeg strikker en "rulle" med fletstrik. Den er god fast, men tager tid. Et godt gå-i-byen strikketøj.

Behøver jeg fortælle, at det er strikket i garnrester.

torsdag den 19. februar 2015

Pep dine gummistøvler

Strik manchetter til dine gummistøvler. Kanten har den fordel, at den ikke ødelægger dine nylonstrømper, hvis du bruger dem til dine langskaftede støvler. De er strikket i Alpaca fra Drops. Opskriften er til salg i min butik eller påWoolspire.


fredag den 13. februar 2015

Ordsprog

Jeg har broderet et ordsprog med korssting.
Jeg mangler at brodere en støvkost. Her er jeg igang med at finde farverne til den. Støvkostskaftet skal broderes med korssting og selve støvkosthovedet med rya. Nu må vi se om det lykkes. Der er ikke noget færdig mønster endnu, men det kommer.

tirsdag den 10. februar 2015

Servicemeddelse

Jeg har oprettet en butik her på bloggen. Jeg sælger unik kunsthåndværk.
Mangler du en knap til at færdige dit strikketøj, pep en skjorte, pude eller bare til pynt. Alle knapper er håndstrikkede og unikke.




søndag den 8. februar 2015

Jeg har...

strikket halskæder og nøglering af garnrester.
Jeg har strikket flere stykker på ca. 8 x 14 cm. I hjerte til højre har jeg strikket knaphulssilke med. Det giver den meleret effekt. Snoren er ca. 1 m lang og jeg har brugt vokset bomuldssnøre. Jeg har fyldt hjerte med pladevat.
Den anden side af hjerterne. Inden jeg klipper hjerterne har jeg strøget vlise på. 
Bomuldssnøren til nøgleringen er ca. 10 cm lang. Til at sætte nøglerne fast har jeg brugt en ring fra en reklame nøglering. Ellers er fremgangsmåden den samme som til halskæden.
Hjerterne har jeg syet sammen på maskine med 3 mm sømrum. Pas på ikke at sy den lange snor fast. Lad den komme ud i siden, hvor der ikke syes på maskine. Hullet bruges til at vende hjertet. Når hjertet er fyldt med pladevat syes hullet til i hånden med små sting.
Hjerterne måler ca. 7 cm i bredden og ca. 7 i højden.
Det er snart Valentinsdag, så spred glæde ved at strikke og sy disse hjerter til dem der betyder noget i dit liv.

lørdag den 7. februar 2015

Kalder alle brodøser

Kom og få en hyggelig og inspirerende dag med andre brodøser.

Workshop i broderi søndag d. 1 marts 2015 kl. 10.00 til kl. 15.00
Workshoppen er til dig som gerne vil lære at brodere brugbare – både begynder og let øvede.
I løbet af dagen vil:
·         du lære mindst 3 anvendelige broderisting f. eks. rya, speckling, franske knuder, syet edderkop
·         du lære at overføre motiv til stof
·         du få en masse fif og teknikker
·         og alt det løse
Du skal blot medbringe broderigarn (amagergarn) eller tyndt strikkegarn. Noget du vil brodere på (faste stoffer eller strik), syramme og almindeligt sytilbehør.
Jeg har materialer og kompendium, som kan købes.
Sted: Palleshavevej 3, Gestelev, 5750 Ringe
Pris: 450 kr. incl. kaffe/te, frokost og lidt sødt
Tilmelding: Mail: frkpink4@gmail.com eller på tlf: 62 66 15 20.
Deltagerantal: max 6 personer. Først til mølle-princippet.

Vi snakker om der er interesse for flere broderiworkshop og hvad de skal indeholde (jeg har flere ideer).

Jeg glæder mig til at høre fra dig. 




torsdag den 5. februar 2015

Jeg har langt...

om længe fået mig taget sammen til at få monteret en tehætte, som jeg strikkede for over 1½ år siden på et maskinstrikkekursus :-)
Den ene side
og den anden side

søndag den 1. februar 2015

I går havde

vi den årlige matadordyst i madklubben. Leo vandt og jeg tabte. Vi skulle lave dessert og valget blev fastelavnsboller. Vi serverede dem med kaffe og Bailey.
Opskriften er fra Arla. I opskriften står der, at 1 plade butterdej skal deles 6, men jeg delte den kun i 2. DE var bare store. Jeg måtte lave 2 hold boller, da første hold vandbakkelser faldt sammen - ØV, men jeg nåede det inden vi skulle kører.