søndag den 8. februar 2015

Jeg har...

strikket halskæder og nøglering af garnrester.
Jeg har strikket flere stykker på ca. 8 x 14 cm. I hjerte til højre har jeg strikket knaphulssilke med. Det giver den meleret effekt. Snoren er ca. 1 m lang og jeg har brugt vokset bomuldssnøre. Jeg har fyldt hjerte med pladevat.
Den anden side af hjerterne. Inden jeg klipper hjerterne har jeg strøget vlise på. 
Bomuldssnøren til nøgleringen er ca. 10 cm lang. Til at sætte nøglerne fast har jeg brugt en ring fra en reklame nøglering. Ellers er fremgangsmåden den samme som til halskæden.
Hjerterne har jeg syet sammen på maskine med 3 mm sømrum. Pas på ikke at sy den lange snor fast. Lad den komme ud i siden, hvor der ikke syes på maskine. Hullet bruges til at vende hjertet. Når hjertet er fyldt med pladevat syes hullet til i hånden med små sting.
Hjerterne måler ca. 7 cm i bredden og ca. 7 i højden.
Det er snart Valentinsdag, så spred glæde ved at strikke og sy disse hjerter til dem der betyder noget i dit liv.

1 kommentar:

Inge Burgaard sagde ...

De er godt nok søde og fine..... Rigtig god ide.....