fredag den 5. marts 2021

Pedariæsker - DIY

I midten af 80'erne gik jeg på Håndarbejdsseminariet. Her blev jeg blev bidt af at lave æsker, som var beklædt med stof. Både firkantede og sekskantet æsker. Glæden var stor, da jeg så på Instagram at de har fået et come back.



Pedari æskerne er små overskuelige og hyggelige projekter at sy. Æskerne kan bruges til opbevaring af smykker mm eller bruges som indpakning til en helt særlig gave. De er sjove at lave, mulighederne er uendelige og hver æske kan blive et lille kunstværk.

Du skal bruge:

Skabelon (Jeg har tegnet en skabelon, som kan være på bagsiden (pap) af en A4 blok. Få en gratis skabelon (PDF) skriv til frkpink4@gmail.com.
Pap eller æskekarton
Limstift
Synål
Sytråd
Bomulds- eller hørstof (ca. 40 cm med en bredde på 110 cm)
Pladevat
Papirklips
Symaskine
Tekstilpen eller skrædderkridt

Syvejledning - trin for trin

Pedari æskerne består af 4 papæsker, som betrækkes med stof. De 2 yderskabeloner betrækkes på ydersiden og de 2 inderskabeloner betrækkes på indersiden. Æskerne sættes ind i hinanden - inderpolstring sættes ind i en yderpolstring. Til sidst syes langs den øverst kant. En smuk finish både ind- og udvendig.

Tv. yderstoffet og skabelon
Th. foer og skabelon

  • Klip/skær pap efter skabelonen 2 låg (indvendig/udvendig) og 2 bund (indvendig/udvendig). De har alle forskellige mål.


  • Kør langs foldelinjerne med en strikkepind eller et falseben, så er det nemmere at bukke kartonen. Kanten bliver flot og skarp.
  • Klip 4 stykker stof med 1 cm sømrum efter skabelonerne.
  • Klip pladevat så det passer til lågets udvendig del.
  • Pres/stryg stofstykkerne
  • Læg kartonen på de matchende stofdele. Tegn indhakkene på stoffet. Klip indhakkende med 1 cm sømrum.

    Ydersiden af låg og bund
  • Yderstoffet - både låg og bund - lægges ret mod ret ved hjørnerne. Sy 1 mm fra den tegnede streg. Det sikrer at stoffet sidder stramt. Prøv evt. delen på pappet efter at have syet alle 6 hjørner. Pres sømrummene til den ene side.


  • Lim pladevat på lågets top.
  • Fold kartonsiderne på ydersiden af låget. Sæt evt. tape på for at holde låget samlet.. Sæt papæsken ned i "stofposen", som du lavede ved at sy hjørnerne sammen.
  • Sømrummet foldes over kanten. Lim det fast. Brug klips for at holde stoffet fast imens limen tørrer.
  • Bunden laves på samme måde, dog uden pladevat.

    Indvendig af låg og bund
  • Lim stoffet på papstykkerne inderside. Start i midten med at lime stoffet fast - sørg for at det ligger helt glat. Buk sideflappen op - lim - pres stoffet godt ned i ombukket ved hjælp af en strikkepind. Forsæt hele vejen rundt på låg og bund.
  • Sømrummet foldes over kanten. Lim det fast. Brug klips for at holde stoffet fast imens limen tørrer. Indhakkene skal ikke limes.


    Samling af ud- og indvendig æske
  • Sæt den indvendige æske ned i den udvendige æske. Vær obs. på hvad der er bund og hvad der er låg.
  • På den udvendige æske vendes alle sømrum til samme side og på den indvendige skal sømrummet til modsat side af den udvendige. Sømrummet vil ikke "fylde" så meget, ellers kan det kan være svært at lukke æsken.


  • Sy de 2 æsker (ind- og udvendig) sammen med små kastesting hele vejen rundt.
Nu kan du nyde synet af din flotte stofbetrukket æske😃.


Ingen kommentarer: