lørdag den 2. januar 2021

Nytår 2020

Godt nytår!

Julepynten er taget ned og samlet et sted. Jeg håber, at jeg har husket det hele, når det skal pakkes i kasser og sættes på loftet. Jeg skal have købe nogle flere plastikkasser, så der ikke kommer mus i. Jeg må i gang med at læse reklamer for at finde nogen, der kan bruges.

Nytårsaften blev fejre herhjemme af Leo og jeg. Vi havde en hyggelig aften med god mad. Efter midnat gik vi en tur udenfor for at se på fyrværkeriet. Himlen var oplyst af raketter, selvom det var lidt tåget, både over Ringe og Vantinge. Det var et flot syn.

Aftensmaden var en bøf med stegte sprøde løg (løgskiver vendt i mel og stegt i olie), broccolisalat, kartoffeltårn (skiveskåret kartofler smurt med olie, hvidløg; lagt i lag og bagt i ovnen) og hjemmelavede kartoffelchips og en god hjemmelavede bearnaise. Velbekomme. Vi blev meget mætte, så vi fik ikke nogen dessert.

Velkommen 2021

2021 står for døren og et nyt kapitel i mit arbejdsliv begynder for mig. I slutningen af januar skal jeg til at undervise igen. Jeg er blevet ansat som vævelærer i AOF, Svendborg. Det glæder jeg mig meget til. Det bliver dejligt at kunne give sin viden og erfaring videre igen. Det er dog kun ½-tids stilling, så jeg skal have fundet noget mere. Har gang i mange tanker og ideer, som jeg lige skal have styr på. Lige nu kræser tankerne om noget med garn og bæredygtig.


Jeg er håbefuld for mit nye liv😃. Tror på det.

Ingen kommentarer: