søndag den 10. marts 2013

Rammelimstryk med maskinbroderet bogstav

Jeg har været igang med at eksperimenter med rammelimstryk og maskinbroderi. Rammelimen har den egenskab at kunne overføre tryksværte fra kopi til tekstil.
På computeren har jeg skrevet alfabetet. Jeg har brugt skriften "elephant". Jeg har spejlvendt bogstaver. På et stykke stof har jeg afsat et område med malertape. Indenfor tapen har jeg smurt et tykt ensartet lag rammelim på og bagefter sat min kopi på limen med billedsiden nedad.
Når limen er tørret, stryges der let mellem 2 stykker smørebrødspapir på både stof- og papirsiden for at fixere trykket. Papiret rykkes forsigtigt af og det overskydende papir nulres af under rindende vand. Kan lægges i blød for at opløse papiret. Lad trykket tørre for at se resultatet. Når det tørrer vil det igen blive hvidt og der kan evt. nulres mere papir af. Forsæt til du er tilfreds!
Trykkes kan gøres klarere ved at smøre lidt ko-pattesalve eller vaseline på.
Jeg har sat stoffet fast i en syramme og sat broderitrykfoden på symaskinen. Ligeledes har jeg slået transportøren fra, så jeg kan føre stoffet med fri hånd. Bogstavet har jeg markeret med en vandopløselig tusch. Broderiet er nu klar til at blive syet. Jeg har syet en masse små cirkler for at markere mit "b". Broderiet tåler skånevask ved 30 grader.

Ingen kommentarer: