torsdag den 5. august 2010

Kalligrafisk værksted for en skrivegal kvinde

Jeg har været på kursus i en uge på Løgumkloster Højskole. Jeg har skrevet kalligrafi fra tidlig morgen til sen aften. Det har været rart at kunne fordybe sig uden at skulle tænke på praktiske opgaver.

Jeg har skrevet Lombardiske Versaler (dekorerede begyndelsesbogstaver) og blevet indført i at skrive Gotisk Rotunda. De 2 skrifter klæder hinanden så godt. Det kræver meget øvelse at skrive Gotisk Rotunda.  Rotunda er blevet brugt som bogskrift i middelalderen og renæssancens Italien.

Til gengæld syntes jeg godt om at skrive Lombardiske Versaler. Det er nok fordi bogstaverne bliver tegnet først og bagefter malet op med blæk. De Lombardiske Versaler er fra den italienske del af Lombardiet. Bogstaver blev især brugt som initial-versaler, fordi deres form og struktur gjorde dem særdeles velegnede til dekorering og ornamentering. Tit blev det første ord udført i lombardiske versaler med en del udsmykning.

Jeg prøvede også at forgylde et bogstav. Det blev ikke så vellykket, men det tager også omkring 2 år at blive god til at forgylde. Jeg skal øve mig noget mere før det kan tåle at blive offentliggjort.

Alfabetet skrevet med Lombardiske versaler


Latinsk tekst skrevet med Lombardiske versaler




Ingen kommentarer: