mandag den 9. august 2010

Månedens opskrift: Notesbøger i genbrugspap

Jeg har været på højskole, hvor der var én som gav mig ideen til bøger i genbrugspap. Jeg har syet et par bøger i bølgepap og pap fra en kasse med vin.
Teknikken, jeg forklarer her, stammer fra Østen, hvor man i århundreder har syet bøger i hånden. Til bøgernes sider har jeg brugt hvidt kardus, men kopipapir kan også bruges.
1. Skær et passende antal sider ud i den valgte størrelse. Når siderne skæres ud, er det meget vigtigt, at de bliver nøjagtigt lige store.
2. Skær omslaget ud - se motivsøgning.
3. Jeg holder omslag og siderne sammen med et par klemmestænger imens jeg syr bogen sammen.

Der kan bruges farvet  broderigarn, hørgarn, garnrester mm. til sammensyningen. De store sting bliver synlige og danner en flot effekt på omslaget. Trådens længde skal være ca. 3 gange så lang som bogen. Til syning bruges en stoppenål uden spids.

Enkelt sammensyning
  1. Marker hullerne på forsidens omslag. De 2 yderste huller afmærkes 1½ cm fra ryggen og 2 cm fra toppen og bunden.
  2. Del midterstykket i 3 lige store del og afmærk de 2 huller 1½ cm fra ryggen.
  3. Lav hullerne med en syl gennem omslag og siderne.
  4. Stik nålen igennem det første hul og sy "risting" til det sidste hul.
  5. Før tråden omkring bogens top og stik tilbage igennem de samme huller.
  6. Hæft enderne ved at binde et råbåndsknob tæt ved hullet. Træk evt. enderne tilbage gennem hullet, så knuden bliver skjult eller sæt perler på.
  7. Lav evt. en fals med et falseben, strikkepind, 3-4 mm fra rygsyningen, hvis omslaget er vanskeligt at åbne.


bog med sammensyning


Bog med trestingsyning
  1. Skær omslaget i bølgepap. Omslaget skal være dobbelt så langt som bogens sider.
  2. Læg omslaget omkring siderne.
  3. Åben bogen og prik 3 huller gennem siderne og omslag.
  4. Start fra ydersiden i det midterste hul, så i hullet i højre og så i hullet til venstre og slut i det midterste hul.
  5. Bind enderne sammen omkring midtertråden med et råbåndsknob eller sløjfe.

Motivsøger
Brug en motivsøger, når motivet skal findes på papkassen. Skær hul i et stykke papir. Hullet skal være ligeså stort som bogen størrelse.





God arbejdslyst med bøger i genbrugspap.
Birgitte

Ingen kommentarer: