søndag den 13. april 2014

Citronmåne

Jeg er kommet til at lave et væddemål med en kollega om, at en hjemmebagt citronmåne en bedre end en købt. Så jeg har været ved at bage den idag. Vi skal have medarbejdermøde imorgen - så glæd jer kære kollegaer.
Citronmåne
(6-8 personer)
DEJ
180 g margarine
180 g sukker
kornene fra ½ vaniliestang
2 citroner, usprøjtede og skyllede
4 æg
100 g hvedemel – gerne glutenholdigt
80 g kartoffelmel
1½ tsk bagepulver
lidt olie til formen

GLASUR
130 g flormelis
saften af en usprøjtet citron

Pisk margarine, sukker og vaniliekorn. Kom den revne skal og saften fra citronerne ved, tilsæt æggene et ad gangen og rør til sidst mel, kartoffelmel og bagepulver i. Kom dejen i en smurt springform (evt. beklædt med bagepapir). Bag kagen i ovnen ved 175 grader i ca. 45 min – er den ved at blive for mørk, kan den dækkes med et stykke stanniol. Rør en tyndtflydende glasur af flormelis og citronsaft og hæld den over kagen, mens den endnu er varm.

PS. Jeg vandt.

Ingen kommentarer: