onsdag den 20. november 2013

Stop...

rodet i din taske. Strik et etui til dine bind mm.


Fremgangsmåde:
Materialer: Rester af garn, som passer til p.3, 1 knap (evt. håndslået)
Strikkefasthed: 24 m på 10 cm og 32 p på 10 cm

Slå 50 m op og strik ret gennem hele arbejdet. Der strikkes en firkant med 2 p ret af hver farve:
grøn
grå
petroleum
grå
rød
grå
orange
grå
petroleum
grå
rød
grå
grøn
grå
petroleum
grå
orange
grå
Start forfra til du har en firkant - 112 p.
Fold strikketøjet på midten. Hækl fastmasker i aflukningskanten. Fold den venstre side på midten og hækl fastmasker - vær opmærksom på at etuiet bliver lige. Hækl en række fastmasker rundt i spidsen. Hækl så mange luftmasker,  når du når spidsen, så pungen kan lukkes med en knap. Sy en knap i.

TIP: Hækl fastmasker over trådenderne så slipper du for at hæfte dem.

Ingen kommentarer: