onsdag den 25. januar 2012

Strikket kurv

For et par år siden strikkede jeg denne kurv i garnrester og bagefter er den filtet i vaskemaskinen. Jeg bruger den til strikketøj, da jeg har strikket hanke på så jeg kan tage den med.


Størrelse før filtning
Omkreds: 125 cm
Højde: 33 cm

Størrelse efter filtning
Omkreds: 116 cm
Højde: ca. 26 cm

Materialer: Garnrester der passer til p. 5. Strik evt. flere tråde sammen, så det passer til pindetykkelsen. Kig evt. på banderolen. Vælg ikke superwash-garn, da det ikke vil filte.

Strikkefasthed: 10 cm = 16 m og 22 p

Pinde: rundpind: nr. 5 og strømpepinde nr. 5.

Fremgangsmåde: Slå 168 m op på rundpinden. Strik glat. Sæt et mærke ved omgangsstart. Strik 5 cm.
Luk af til håndtag: Luk 20 m løst af, strik 64 m, luk 20 m løst af, strik 64 m. Næste omg. Slå 20 m løst op over de m der blev lukket af på omg før, strik 64 m, slå 20 m løst op, strik 64 m.
Fortsæt med at strikke glat til arbejdet måler 33 cm.
Start indtagning til cirkel: 1. indtagning: * 12 r, 2 r sm *. Gentag fra * til * omg rundt. 8 omg r uden indtagning.
2. indtagning: *11 r, 2 r sm *. Gentag fra * til * omg rundt. 8 omg r uden indtagning.
3. indtagning: *10 r, 2 r sm *. Gentag fra * til * omg rundt. 4 omg r uden indtagning.
4. indtagning: * 9 r, 2 r sm *. Gentag fra * til * omg rundt. 2 omg r uden indtagning. Skift til strømpepinde. Gentag disse indtagning på hver 3. omg idet der bliver 1 m mindre mellem hver indtagning for hver gang der tages ind. Strik 1 omg efter sidste indtagning. Strik alle m sammen 2 og 2. Bryd garnet. Træk garnet gennem maskerne, træk godt til. Hæft enderne.

Filtning: Kom det færdig strik i vaskemaskinen. Tilsæt1 spsk flydende brun sæbe, 2 tennisbolde. Vask ved 60 grader. Efter centrifugering trækkes arbejdet i facon og lægges til tørre. Tilsæt eddike i sidste hold skyllevand. For at neutralisere arbejdet.

Forkortelser:
m: maske
omg: omgang
r: ret
sm: sammen

Ingen kommentarer: