Fredag havde vi aftalt at mødes i madklubben hos Leos kusine, Mette. Denne gang skulle Leo og jeg lave forret. I de sidste 20 år har jeg holdt Femina. For 14 dages siden var der et lille opskrifhæfte med, hvor vi fandt inspiration til aftenens mad. Jeg ved ikke om opskrifterne findes på http://www.femina.dk/. Prøv selv at søge. Som appetitvækker serverede vi æbletoddy og røget laks med flødepeberrod. Laksen skulle serveres på ristet pumpernickel. I vores omgangskreds er der ikke mange som kender dette brød. I gastronomisk leksikon står der at brødet er groft, mørkt, sødt rugbrød, som især spises i Tyskland. Pumpernickel stammer fra Westfalen og bages i dampbageovn ved 100-180 grader i 16-36 timer. Prøv det, især til ost. Til forretten havde vi lavet sennepssild og rødbedesild. Dertil snaps og øl. Værtinden havde lavet indbagt laks med fennikelsovs, kartofler. Dertil hvidvin. Som dessert fik vi lakridsis. Som altid smagte maden himmelsk. Vi fik taget afsked med Mette, som rejser 3 måneder til Grønland for at arbejde ved Kriminalforsorgen.
Ha' det.
Birgitte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar