torsdag den 5. juni 2025

En gammel hobby

Jeg startede som blåmejse d. 1. september 1969. En af spejderlederne arbejdede sammen med min far, så jeg fik lov til at starte før jeg var 8 år. For jeg ville være spejder og jeg har været det i mange år. Til møderne arbejde vi med alle mulige færdigheder så vi kunne klare os selv og vi tog bl.a. duelighedstegn. Et duelighedstegn er et stofmærke til at sy på uniformen når man har gjort sig fortjent til det. 

Til et af duelighedstegnene skulle jeg lave et herbarium af tørret blomster og blade. Der skulle skrives findested og dato. Det var på den måde at jeg lærte hvad blomsterne og træerne hedder. 

Jeg er blevet inspireret på Instagram til at dyrke denne hobby igen. Jeg har presset nogle vild kørvel blomster.




Jeg vil gå på jagt efter flere blomster og så må jeg se hvad det bliver til.

2 kommentarer:

Charlotte (MotherOwl) sagde ...

Åh, det kan jeg godt huske, vi også gjorde. Og så lavede vi sådan nogen fototryk eller noget i den stil med dem. Gjorde du også det?

Birgitte Hansen sagde ...

Jeg kan ikke huske at vi lavede fototryk, men mange andre kreative ting bl.a. stoftryk, broderede en lejrpude i korssting med duelighedstegn.