Jeg har fået ryddet op i nogle af mine bomuldsgarnrester og fra de andre deltagere i håndarbejdscafeen modtager jeg deres garnafklip og små nøgler af bomuld. Ud af disse garnrester har jeg hæklet et spraglet håndklæde i granny stripes. Find opskriften her.
- Synes du det bliver for spraglet, hækl en grøn række (tænk på blomsterne: hovedet kan være i mange farver, stænglen er altid grøn). Det giver ro til alle farverne.
- Hæft enderne undervejs. Se her hvordan jeg gør i granny stripes.
- Har du mange små garnrester, hækl til nøglet er brugt. Prøv at begrænse farverne til 3 på en række.
- Kig på hvilke farver der passer sammen f.eks. rød/pink/orange, lilla/gul, rosa/pink, turkis/gul, rød/blå/gul. Grøn passer til alle farver. Brun kan også noget med mange farver. Det giver ro til alle farverne.
- For at "samle" håndklædet har jeg først hæklet en omgang fastmasker og bagefter en omgang krebsemasker (krebsemasker hækles som fastmasker men hækles fra venstre mod højre).