torsdag den 22. august 2024

Kaktus

Jeg er vild med kaktusser. De er nemme at passe, da de kun kræver lidt vand og en overbrusning i ny og næ for at tage den værste støv. Deres blomster er vidunderlige og dufter så dejlige.

Men jeg har syet et par kaktus, som ikke kræver nogen pasning.


De er syet i møbeluld, som jeg havde liggende. Indersømmen er syet på maskine og ydersømmen er syet med små risting i hånden, som en harmonika. Inden jeg syede kaktussen sammen broderede jeg med teknikken, speckling. Stingene syes oppefra og ned, på kryds og tværs og stingene må ikke røre hinanden. Jeg har syet med 2 tråde amagergarn i forskellige dejlige farver. Jeg har fyldt kaktussen med pladevat.


Jeg har sat dem i ler urtepotter.


Kaktusserne kan også bruges som nålepude. Ideen har jeg fra kalenderen 2014 fra Skals højskole for design og håndarbejde.

torsdag den 15. august 2024

Min nye udfordring med strik

 I mit forrige opslag skrev jeg om en bluse, som jeg har strikket med cocoknits-metoden. Den var uden ærmer. Mit næste udfordring er, at lære at strikke med ærmer samtidig med bærestykket. 

Jeg var så heldig at jeg til min fødselsdag og jul sidste år fik gavekort til en garnbutik i Fjerritslev. Jeg har købt "Furry" fra lala Berlin, Lana Grossa. Garnet er 90% Alpaka og 10% Polyamid og strikkes på pinde 8. Den er på forsiden af bogen


Jeg har måtte pille op et par gange, da jeg ikke var opmærksom på hvornår halskanten og rundingen i ærmegabet skulle starte. Jeg er nu på rette spor.


Skulderen er strikket skrå og ærmekuppelen er strikket med i bærestykket.


Nu går det bare derud af med kroppen.

torsdag den 1. august 2024

Mit sommerstrik

er færdig.

Blusen forfra


og bagfra.


Skulderen er strikket skrå

Det er ikke så tit at jeg strikker en en bluse af anerkendte designer. Når jeg gør det er det for at lære noget nyt. Modellen er strikket oppe fra og ned og er med skrå skulder. Det har jeg ikke prøvet før og jeg lærte også at lukke af med en elastisk kant forneden. Blusen er blevet som jeg gerne vil have den og den vejer kun 414 g. Læs mere om mine udfordringer med blusen her.

Nu glæder jeg mig til at bruge min sommerbluse.