lørdag den 29. juni 2024

Red garnresterne

Hækl et håndklæde med granny stribes (bedstemor striber) i rester af bomuldsgarn. Håndklæder er 40 x 60 cm.


Find dine garnrester og en hæklenål nr. 3.

1. række: Slå 152 luftmasker op. Hækl 1 fastmaske i nr. 2 luftmaske fra nålen, fortsætte med at hækle fastmasker rækken ud. Vend.

2. række: 3 luftmasker (tæller som 1 stangmaske), 1 stangmaske i første maske, *spring de næste 2 masker over, 3 stangmasker i næste maske, gentag fra * rækken ud, slut med 2 stangmasker i sidste maske, skift farve, vend.

3. række: 3 luftmasker (tæller som 1 stangmaske), 1 stangmaske i første maske, *3 stangmasker i næste mellemrum, gentag fra * rækken ud, slut med 2 stangmasker i den sidste maske. Skift farve, vend.

Gentag 2. og 3. række.

Har du ikke garn nok af den ønskede farve, hækl videre med den næste farve. Hæft enderne undervejs i lænkerne. (For at illustrere hæftningen har jeg gjort det med en anden farve)

Sådan skal det se ud


Som kant har jeg hæklet en omgang fastmasker og en omgang krebsemasker (fastmasker hæklet fra venstre mod højre).


Stroppen er hæklet i midten af håndklædet med fastmasker og 2 rækker kædemasker frem og tilbage.


God fornøjelse med at bruge dine garnrester.

onsdag den 19. juni 2024

Stofcollage

Jeg er blevet vild med at lave stofcollage. Stofcollagen kan bruges som dekoration på et serviet, dække et hul på en dug, bukser mm. Den første stofcollage jeg lavede er med blomster på en serviet. Jeg har klippet blomster og blade ud i stofrester og syet det på med stikkesting. Stilkene er ligeledes syet med stikkesting.


Sommerfuglene er syet med korssting. Jeg har brugt vandopløseligt stramaj. Det hele er broderet med 2 tråde amager i nålen

Det næste stofcollage jeg lavede er med cup kager.


Her har jeg klippet hver del ud i stof og strøget vliesofix (dobbeltklæbende) på og sæt det over på en hvid damaskserviet. Alle kanter er syet med knaphulssting.


Jeg har broderet pynt på cup kagerne. Chokoladestængerne er broderet i fladsyning og bærerne er syet med kontursting i ring. For at skabe lidt liv i bærerne har jeg syet nogle franske knuder.


Til sidst syede jeg en omridset af en kage med kontursting.


Jeg skal i gang med nogle flere måske et billede😀

søndag den 2. juni 2024

Udflugt til Helgoland

For et par uger siden var jeg på lille smuttur til Helgoland. Det tilhører Slesvig-Holstein og ligger ca. 70 km fra fastlandet. Øen er 1,6 kvm og der er nogle lodrette røde sandstenskrænter, som hæver sig 28-58 m over stranden. Det var et imponerende syn. For øvrigt er øen toldfri. Turen var sat til at vare 4 timer, men den blev forlænget, da skibet skulle sejle en ekstra tur pga. pinsen. Vi boede på et dejligt hotel i Husum og deres p-plads lukkede kl. 23. Vi nåede det lige.

Billeder fra turen



På en italiensk restaurant spise vi en dejlig pastaret med rejer. Det smagte bare så godt. 


Og hvilken udsigt imens vi spiste.