fredag den 14. maj 2021

Kurser/workshop

Meget længe har Covid 19 sat en stopper for det kreative fællesskab. Nu kan du få dine kreative depoter fyldt med undervisning og fællesskab på aftenskolen. Skal vi ses?


Aktuelle kurser i maj/juni 2021:

Billedvævning
Trænger du til en kreativ dag med fokus på inspiration, ro og fordybelse, så skal du væve prøve at væve dit eget unikke vægophæng. Undervejs i processen gives der gode tips og tricks.
Materialeudgifter til væveramme på ca. 300 kr og du skal medbringe garnrester, målebånd, saks og nåle uden spids.
AOF, Svendborg


Pedari-æsker
Pedari-æsker var moderne tilbage i 80´erne og nu har de fået deres helt store come back!
PEDARI (stofbetrukket) æskerne er ikke svære at lave. Det er små overskuelige og virkelig hyggelige projekter, som kan bruges til alt muligt. Brug dem til opbevaring af den smukkeste slags eller indpakning til en helt særlig gave. De er sjove at lave, mulighederne er uendelige og hver æske bliver et helt lille kunstværk.

Jeg viser trin for trin arbejdsgangen til et smukt resultat. Hvilke materialer og hvilket godt grej kan hjælpe dig, hvordan du folder og til sidst hvordan du holder det hele, så du kan sy dem flot sammen.
Medbring: Forskellige stofstykker i flotte farver på ca. 40 x 40 cm, sytråd, synåle, stofsaks, pladevat, æskekarton, blyant, linial.
Symaskiner er på stedet, men vil du helst bruge din egen må du gerne tage den med.
Kompendium kan købes. 
AOF, Svendborg

Begynderstrik
Vil du gerne lære at strikke, men finder strikke opskrifter uforståelige eller ved ikke helt, hvordan du skal komme i gang? På workshoppen strikker du en trøje efter en valgfri opskrift, samtidig med at du lærer de basale strikke teknikker.

Vi mødes over fire gange, hver gang lærer du nye strikke teknikker samtidig med, at der er tid til, at du strikker på din trøje og får hjælp til at komme videre med denne. 
Medbring opskrift, garn og strikkepinde, som passer til opskriften, målebånd, saks
AOF, Svendborg



Ingen kommentarer: