søndag den 4. oktober 2020

Havedagbog

Søndagens dejlige efterårsvejr ☀️er blevet brugt på lidt oprydning i pavillonen. Om vinteren bruger vi den til opbevaring af diverse ting, som grill, urtepotter mm.



Blomsterne blev smidt ud. Plantet hvidløg i potter. Der var også et par blomster, som skulle indenfor. Gardinerne er pillet ned og skal vaskes så de er klar til foråret. Vandkanderne er tømt. Hvis de får lov til at stå med lidt vand i bunden vinteren over, så bliver de frostsprængte😢. Jeg venter med den store rengøring til foråret. 

Der er stadig tomater på den vilde plante. Måske skal jeg snart plukke dem og lægge dem i vindueskarmen for at de kan blive røde.


Grønkålen står så flot. Jeg ved ikke hvilken sort det er, da jeg har fået stiklingerne foræret.


Jeg vil nu nyde dagens sidste solstråler i pavillonen sammen med mit strikketøj.



Ingen kommentarer: