torsdag den 17. september 2020

Havedagbog

Idag har jeg brugt lidt tid i køkkenet for at lave kryddersalt og syltede grønne tomater.

Kryddersalt

 Øverste til venstre kronblade af morgenfruer, persille.
I midten fra venstre ananassalvie og bredbladet timian.
Nederst rosmarin

Jeg har puttet krydderierne og salt i minihakkeren og kørt til det er fintdelt.


Det skal nu tørre i mit træskar et par dage og så er det klar til brug.

Jeg har smidt mine tomatplanter ud i pavillonen, men der var en del grønne tomaterne på. Dem tog jeg af og har nu syltet dem.

Syltede grønne tomater

1 kg grønne tomater

Lage af
1 l eddike
½ kg sukker
1 tsk hele nelliker
1 kvist rosmarin
4-5 stilke bredbladet timian
Flydende konserveringsmiddel

1. Skyl tomaterne og prik dem med en gaffel. Kom tomaterne i en gryden sammen med eddike. Varm op til kogepunktet.
2. Tag tomaterne op af gryden med en hulske. Tilsæt sukker. Bring lagen i kog. Når sukkeret er opløst tilsættes tomaterne og krydderierne. Kog ved svag varme et par minutter.
3. Tag gryden af varmen og tilsæt konserveringsmidlet.
4. Skold glasene med kogende vand. Hæld tomaterne og lage på de rene og varme glas. Luk glassene.

Lad tomaterne trække i ca. 1 måned. De smager godt til kødretter.

Ingen kommentarer: