På onsdag skal eleverne lave gourmet-mad på trangia. I aftes skulle jeg prøve denne forret, som jeg har fundet i "camping mad" fra forlaget God idé.
Forret til 4 personer
1 røget makrel eller forel renset for skind og ben (Leo havde røget et stykke laks, som jeg brugte)
4 stk grillet rød peber (på glas i Lidl)
½ dl creme fraiche
½ agurk
1 avokado
1 presset lime
1 spsk dild
½ bdt purløg
salt og peber
Skær de grillet peberfrugter forsigtigt op. Formen bruges til at stikke de grillet røde pebre ud med. (Jeg brugte et honningbæger, hvor bunden var skåret af. En plast-flaske kan også bruges).
Creme fraiche blandes med fisken, dild og purløg. PAS PÅ ikke at røre for meget i creme fraiche, for så bliver den tynd.
Agurk og avokado blandes med limesaft, salt og peber.
Formen stilles på en tallerken, en skive peberfrugt lægges ned som bund, ovenpå et lag fiskefyld, dernæst avokado og agurk, for til sidst at lukke tårnet med endnu en udstukket rød peber. Formes løftes forsigtigt op. Velbekomme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar