torsdag den 25. april 2013

Jeg har bagt...

gulerodsbrød - mit favoritbrød fra min ungdom. Opskriften har jeg fundet i min mors gamle opskrifter.
50 g gær
6 dl mælk
750 g hvede- eller speltmel
300 g grahamsmel
1 tsk salt
450 g revet gulerødder
2 dl rosiner
3/4 dl olie
3 håndfulde solsikkekerner

Opløs gæren i den lune mælk og bland salt, gulerødder, rosiner, olie og solsikkekerner i. Tilsæt mel til dejen slipper (den må ikke være tør). Dæk dejen med et viskestykke og lad den hæve 1 time. Slå dejen ned, form 2 brød og lad dem efterhæve på en smurt bageplade ca. ½ time. Bages ved 200 grader i 45 minutter.
PS. Jeg bruger brødforme til at bage brødene i.

Prøv det. Det er "bare" godt. Velbekomme.

Ingen kommentarer: