fredag den 25. oktober 2024

Ny orange bluse

For 2 måneder siden begyndte jeg på en orange bluse. Den er pillet op, da den den blev for stor. Jeg orkede ikke at begynde på den igen. 

Derfor har jeg valgt et nyt design. Tilbage i 2020 strikkede jeg en bluse fra et strikketillæg til Alt for Damerne. Læs her. Jeg har ikke rigtig brugt blusen, men for et par uger siden begyndte jeg at bruge den igen og den blev et hit, især i sommerhuset når vi sidder på terrassen eller drivhuset.

Jeg har valgt at strikke én til og det blev med det orange garn.


Jeg har brugt 10 nøgler orange, farvenr. 13  Furry Lala Berlin fra Lana Grossa og 1 nøgle gult farvenr. 03. Blusen er strikket på pinde nr. 8 og kanterne er strikket på pinde nr. 6.

Blusen er strikket oppefra og ned. Jeg har lavet vendemasker i nakken, for at få nakken højere end forstykket. Inden jeg strikkede I-cord (nederst på blusen og ærmerne) strikkede jeg en omgang med gult. I-corden er over 3 masker.

Jeg har strikket almindelige ærmer. Jeg har taget 2 masker ind på hver 3. omgang.

Nu venter jeg bare på, at det skal blive koldere. Så skal den i brug.