mandag den 11. maj 2020

Broche på min konfetti-kappe

Kappen er sikkert for stor i halsen. Lav en broche og sæt den i kappen ved at folde den i halsen. Opskrift på kappen findes her.


Materialer
1 stk filt med en diameter på ca. 7½ cm
garnrester (jeg har brugt de samme rester, som til capen)
hæklenål nr. 3
mønt med hul
perler
synål med spids

Lav en magisk ring og hækl 10 fastmasker. Træk i den løse ende, så ringen lukker sig. Skift farve og hækl 2 fastmasker i hver fastmaske fra 1. runde, 20 fastmasker ialt. Luk cirklen med en kædemaske. Klip garnet så den er ca. 10-15 cm. Granenden skal bruges til at sy cirklerne på filten.
Lav 7 cirkler på denne måde.

Sy cirklerne tæt sammen med garnenden fast på filten. Sy mønten på med en perle i midten. Fyld ud med perler der hvor filten er synlig.

Sy en sikkerhedsnål fast på bagsiden.


Ingen kommentarer: