torsdag den 27. september 2012

Glimt fra strikkekurven

"Galmandsværk" er færdig. Jeg håber at jeg kan få den på i morgen til en rund fødselsdag, men det kommer vejret til at bestemme.
I fredags viste jeg en masse garn, som jeg vil strikke et tæppe af. Dette strikketøjet lader jeg ligge et stykke tid.
Jeg synes, jeg har mere brug for et par håndledsvarmer ligenu, når jeg har min kappe eller cape på. Så jeg dykkede i garnbunken igen og fandt noget Alpaca-uld. Dejligt lækkert og krasser ikke. Jeg har strikket en prøve med det et mønster i ret og vrang. Desværre er garnet for mørkt til at mønstret kan ses. Jeg har derfor købt 2 nøgler i en lysere grå, som også passer godt til mit overtøj.


fredag den 21. september 2012

Garnbunken

Weekenden står for døren og jeg har ikke noget strikketøj, når jeg nu skal se "vild med dans" i fjernsynet. Mangler dog at sy "galmandsværk" sammen. Så jeg har dykket ned i bunken af garnrester. Utroligt hvad jeg har af garnrester. Jeg synes ikke det svinder i den, men det kommer nok.
Jeg har længe gået og puslet med et plaid inde i mit hovede. Jeg forestiller mig firkanter i disse farver strikket sammen med en mørk grå, som også findes i gemmeren. Nu får vi se.
God fredag aften.

søndag den 9. september 2012

Scrabble

Som jeg tidligere har skrevet kan jeg godt lide at pusle med ord og få et mønster frem. På loftet har jeg fundet et gammelt scrabble-spil frem. Jeg har klistret magnetter (www.pandurohobby.dk) på bagsiden. De fåes i firkanter som måler 1 x 1 cm og er selvklæbende.
Jeg har taget køleskabslågen i brug. Nu kan gæsterne stå at pusle med bogstaverne samtidig med at de drikker en øl.
God dyst.

tirsdag den 4. september 2012

Rummelige beholdere og flade fade

I går var jeg på kursus i rummelige beholdere og flade fade. Der er brugt genbrugs- og naturmaterialer.
Her er resultatet:
En plakat er skåret op til strimler og bagefter flettet til en kurv. Den er afsluttet med metal, som er vinkel omkring ledninger. Kanten er limet på.
Her er brugt siv-græs. Den skal flettes i våd tilstand. Mangler at lave afslutningen.
Bølgepap som er malet og klippet i facon. Afslutningskanten er syet på med en vokset tråd og igen er der brugt metal fra ledninger.
Skabelon til det flade fad. Papstykket er 54 cm lang. På midten er det 4 cm bredt og i enderne er det 2 cm. Formen gør at fadet vipper opad når det flettet bliver hold sammen.