tirsdag den 31. juli 2018

Hæklet taske til pas, rejsedokumenter mm.

Jeg elsker store tasker, små tasker og gerne i eget design. Jeg har hæklet en lille taske i resterne af garnet fra min hæklet dørstopper. Den lille taske holder styr på pas, pung, telefon mm.  Jeg har sat en karabinhage på, så den kan hænge fast øverste i min taske eller rygsæk. Tingene er lige ved hånden, når jeg skal bruge dem.

Jeg har brugt ca. 25 g sort bomuldsgarn 8/4, 20 g hvidt bomuldsgarn 8/4 og en rest gult 8/4. 1 gul lynlås på 20 cm, 1 karabinhage, hæklenål nr. 3.

Størrelse: højde: 16 cm, længde: 20 cm

Jeg har hæklet 2 dele frem og tilbage med fastmasker. Hækl 50 luftmasker med sort. Begynd i 2. luftmaske fra nålen og hækl 49 fastmasker. Vend med 1 luftmaske og hækl 1 fastmaske i hver maske. Hækl gennem begge maskeled på den forgående række. Hækle 2 rækker af hver farve sort og hvid. Hækl 18 rækker sort/hvid og skift til gul. Hækl 2 rækker fastmasker med gult. Skift til hvidt og hækl 4 rækker sort/hvid. Tæl maskerne nu og da, så samme bredden holder hele vejen gennem arbejdet. Ændre maskeantallet sig, vil arbejdet enten blive smallere eller bredere. Hækl 1 stykke magen til.

Sy den ene side af lynlåsen fast på den ene del, 1 række fra øverste kant. Sy også den anden side af lynlåsen fast på den anden del. Jeg har syet på symaskinen med en lynlåstrykfod. Ellers sy den fast i hånde med en dobbelt sytråd.

Hækl tasken sammen med fastmasker fra retten.

Sy hjørner fra vrangen med bagsting. Læg sidesøm og midten af bunden ovenpå hinanden så der dannes en trekant. Sy 2 cm nede.

Stroppen: Hækl 40 luftmasker med sort. Begynd i 2. luftmaske fra nålen og hækl 39 fastmasker. Vend med 1 luftmaske og hækl 1 fastmaske i hver maske. Hækl gennem begge maskeled på den forgående række. Hækl 4 rækker fastmasker. Placer stroppen i den ene side. Sæt en karabinhage på stroppen og sy/hækl stroppen fast på tasken. Sy en par sting så karabinhagen bliver på sin plads.

Hvis du deler din taske på instagram må du gerne bruge #birgittehansendesign og tagge mig @frkpink4, så jeg kan se jeres versioner af den hæklede taske.
                                                             


 

lørdag den 21. juli 2018

Lam

Jeg havde en stor lammehals i fryseren. Forleden tog vi den op. Leo skar kødet fra halsen og jeg hakkede det. Der blev rørt en frikadellefars med æg, mel, hvidløg, salt, peber og frisk rosmarin. De fik ca. ½ time i ovnen. Et par minutter før farsen var færdig kom vi røget skinke på.
Af portionen fik vi faseret portobello champignon med salat og flute

Af resten af farsen blev der en pandefuld lammefrikadeller
De kom i fryseren og bliver gemt til en anden dag. Det smagte godt og kødet var ikke tørt. Velbekomme.

fredag den 13. juli 2018

Hæklet dørstopper

Den hæklede dørstopper har været færdig i et godt stykke tid. Så nu må jeg hellere vise den frem.
Det færdige resultat
Dørstopper er hæklet sammen. Inden bunden blev hæklet på, syede jeg en inderpose af regntøjstof. En frysepose blev fyldt med tørret strandsand og blev puttet i inderposer. Læs mere her og her. Garnet er sponsoreret af hobbii.dk.

søndag den 8. juli 2018

Det er vildt

Vi har været på ferie i Norge. Vi så og oplevede en masse bl.a. sne,

Det sneede på Trollstigen


Trollstigen med 11 hårnålesving til stor glæde for Leo. Og Toyotaen gjorde det godt.

en masse vandfald,
Låtefoss - et vandfald på 165 m høj nær Odda

og kørte på Atlanterhavsvejen, som er 8,2 km lang



Vi boede på hotel og i campinghytter
Campinghytten på vejen hjem, hvor

vi spiste pizza og drak rødvin.
En anden campinghytten på vejen hjem, nær Kristiansand. Den lå i en skov og der var masser af myg.
Vi har kørt ca. 3000 km.
Vi så bl.a. 1 elg, 3 traner og en masse fritgående får, lam og køer.
Vi oplevede temperature fra 3 til 30 grader.
Jeg nåede at strikke 4 klude i bomuldsgarn

mandag den 2. juli 2018

Sommerhygge i sommerhuset

I weekenden havde vi besøg af gode venner i sommerhuset.  Lørdag formiddag var vi en tur i Lemvig for at ose. På vejen hjem badede mændene i fjorden nær Humlum. Det forlyder, at det var dejligt.

Lørdag aften lavede jeg paella på bål. Panden har jeg haft med hjem fra Spanien i tidernes morgen. Jeg havde helt glemt hvor godt det smagte.
Paella. Opskriften findes her.


Hygge med paella og rødvin
Tak for en god og hyggelig weekend.