I går deltog jeg i et broderievent i Kerteminde. Vi var i lokalerne hos Dansk Husflid (
http://www.husflid.dk/). Først fik vi en introduktion til udstillingen om efteruddannelse i moderne broderi. En flot og inspirende udstilling.
Bagefter var vi i arkivet for at se på undervisningsmateriale med broderi. Det var fremstillet af Håndarbejdeslærerinde, Fru Elisabeth Jensen i 1930'erne. Det var sjovt at se. Selv de broderiprøver jeg lavede for at komme på seminariet var der også nogle af, bare i en anden kvalitet end mine. Dem jeg lavede var broderet på hørstof og broderet med amger- eller hørgarn. Dem vi så var broderet på grov hørstof med uldgarn.
|
Lysedug (sammentræksyning) |
|
Tehætte med broderi og applikation |
Eftermiddagen sluttede med at vi skulle træde nålen og sy speckling (strøsting). Når der broderes speckling skal stingene syes på kryds og tværs og må ikke røre hinanden. Stingene må gerne være lange, for så kan tråden blankhed komme til sin ret. Jeg har syet med 3 tråde amagergarn fra Klara Væver i nålen.
|
Viskestykke |
|
Nærbillede af broderiet |
Tak til "Støtteforening til fremme af tekstile Håndværk" (
http://www.fremme-af-tekstil.dk/) for en inspirende dag.
Ellers sidder jeg og gør stastus på efterårsferiens gøremål. Jeg har bl.a fået designet årets juleskort, som vil være til salg på julemarkedet på Heltborg Museum. Jeg har også fået strikket en masse hylstre til glas, som ligeledes er til salg på Heltborg Museum. Jeg håber vi ses til julemarkedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar