tirsdag den 5. oktober 2010

Æbler på 5 forskellige måder

Jeg er blevet en sækfuld filipa-æbler foræret. Jeg har lavet gammeldags æblekage og æbleflæsk. Opskrifterne på de to retter kan bl.a. findes i den gode gamle kogebog: God mad - let at lave.

En anden favorit er:

Æblechytney

1 kg æbler
1 peberfrugt
100 g rosiner
1 dl vand
½ dl eddike
1 tsk kanel
1 tsk paprika
ca.½ kg sukker - afhænger af hvor søde æblerne er
Skær æblerne i små stykker sammen med peberfrugten. Bland det sammen med de øvrige ingredienser og lad det koge ca. 20 minutter og smag til med sukker og evt. andre krydderier. Kan spise kold som pålæg eller som pynt på koldekartoffelskiver mm.

Smuldreæblekage
(4-6 personer)

600 g æbler
2 spsk friskhakket mynte
sukker, hvis æblerne er meget sure
Låg
125 g smør
1 dl sukker
2 dl havregryn
1 dl speltmel
Tilbehør
creme fraiche, græsk yoghurt eller skyr
  • Skær æblerne med skal i både. Fordel i bunden af en smurt tærtefrom. Drys evt. sukker og mynte over.
  • Smelt smørret i en gryde. Rør sukker, havregryn og mel i gryden med smørret.
  • Fordel dejen i klatter over æblerne.
  • Stil formen midt i en 200 grader varm ovn i ca. 25 minutter.
Prøv den også med pærer. Server evt. en Limfjord Porter fra Thisteds Bryghus til.

Den sidste opskrift er
Æbletærte
(8 personer)

Bund
2 dl speltmel
60 g margarine
3 spsk koldt vand
Kom mel og margarine i en stor skål. Smuldr dejen. Kom vandet i skålen og ælt dejen sammen. Rul dejen ud med en kagerulle. Læg dejen i et smurt tærtefad. Skær kanten af, så tærten kun er 1 cm høj.

Fyld
3 æbler
4 spsk flormelis
Skræl æblerne og skær dem i tynde både. Læg æblebådene taglagt på tærtebunden. Hæld flormelis i en si og sigt den over æblestykkerne. Bag tærten øverst i ovnen i 25 minutter.

God fornøjelse med æblerne.
Birgitte

Ingen kommentarer: