søndag den 4. februar 2024

Vægte til syning i sashiko

Jeg har syet nogle vægte, som skal holde på stoffet når det ligger på bordet. Stoffet vil ikke falde på gulvet.

Først klippede jeg firkanter på 12 x 12 cm. Jeg har brugt afklip fra gamle hvide damaskduge. Med en frixion ball pen har jeg tegnet mine mønstre. Jeg har fundet inspiration i sashiko-bøger (lånt på biblioteket) og på Pinterest.


Jeg har brugt 3 tråde amagergarn - mørk lilla og pink - i en tynd  spids nål. Jeg har broderet med forsting - sashiko. Som til rigtig sashiko begynder og slutter jeg med en knude på tråden. Firkanterne blev strøjet fra vrangen og vha. varmen fra strygejernet forsvinder stregerne/farven fra pennen.


Firkanterne blev langt sammen 2 og 2 og ret mod ret. I hjørnet har jeg sat en strop ind. Firkanten blev syet sammen på 3 af siderne så der dannes en lomme. Vend. I lommen har jeg fyldt 150 g grødris i. Fold sømrummet ned i posen og sømrummene skal ligge ovenpå hinanden. Til sidst syede jeg hullet sammen i hånden, så de får hold-kæft-bolche formen.



Endnu engang har jeg brugt af det jeg har. Både stofrester og broderigarn. Det er en dejlig følelse😀

Ingen kommentarer: