tirsdag den 4. oktober 2022

Smuk strik til dit køkken

Sæt dit eget præg på dit køkken med strikket grydelapper og jeg kan  ikke få nok af dem.


Grydelapper er små projekter, som passer godt til at være på tur-strikketøj. Jeg har leget med en strikket firkant.


Materialer: Rester af bomuldsgarn. Jeg har strikket med dobbelt tråd.
Rundpinde nr. 4½ og 2 strømpepinde nr. 4½
Størrelse: ca. 20 x 20 cm

Slå 96 masker op. Jeg har brugt midlertidig opslag. Saml til en ring og strik ret. Pas på at strikketøjet ikke snor. Sæt en maskemarkør efter 24 masker fra 1. opslagsmaske. Strik 13 cm glat og vend vrangen ud. 

Luk af. Start ved maskemarkøren ved at ligge strikkepinde parelle og strikken ret mod ret. Hold begge pinde i venstre hånd med spidserne pegende i samme retning. Hold den 3. pind i højre hånd. Stik spidsen af højre pind  ind i begge masker på venstre pind og strik den. Gentag med de næste masker og der er 2 masker på højre pind. Med spidsen af venstre pind løftes 1. maske over 2. maske = 1 maske er lukket af. Fortsæt med at lukke af til der er 3 sammenlukket masker tilbage på pinde. Strik en hestetømme over disse 3 masker til strop. Længden på stroppen: 20 pinde.


Trevl det midlertidig opslag op og sæt maskerne på rundpinden. Luk af  som beskrevet ovenfor, men start ved omgangen begyndelse.

Der kan også lukkes af på almindelig vis og sy kanten sammen til sidst. Jeg synes dog at sammensynings kanten bliver lidt tyk.

Hæft enderne og sy stroppen godt til i hjørnet.

Ingen kommentarer: