Jeg manglede en dug til mit havebord. I mine gemmer fandt jeg en gammel hvid damaskdug, som havde et hul og var lidt tyndslidt. Jeg har lappet den med hvidt stof og risting. Garnet jeg har brugt er amagergarn (farve nr. 762) og med 3 tråde i nålen. Dugen er ikke stor nok til mit runde havebord (diameter 150 cm) i sommerhuset. Jeg skal i gang med at sy patchwork af hvide stoffer. Jeg vil sy firkanterne på dugen, så den bliver stor nok. Det bliver et vinterprojekt.
"Ny strikketrøje"
Der er gået møl i min yndlingsbluse i strik. Den er også blevet tyndslidt under armhulerne. Jeg har også her brugt risting til at lappe hullerne. Ristingene bruges som til vævning - 1tråd over, 1 tråd under.
Jeg har ikke modelmål, så ærmerne er altid for lange. Det har jeg løst ved, at klippe ærmerne af i en passende længde. Jeg har strikket et bånd som blev syet på. Jeg er meget glad for ærmerne, da ombukningen på ærmerne kan blive for tykt.
Jeg har brugt farveskiftegarn til lappeløsningerne og kantbåndet.
Lappeløsning på en ny kjole
I foråret købte jeg en ny kjole, men første gang jeg havde kjolen på, hang jeg fast i et stykke metal, som rev et hul i kjolen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar