En lille gaveide til garnelskeren
Jeg er træt af, at der går møl i mit uldgarn. Derfor har jeg syet nogle poser med lavendelblomster, som skulle hjælpe på problemet.
Jeg har syet poserne af gamle broderier. Der er syet en inderpose til tørrede lavendelblomster, hvis den yderste poser bliver beskidt og skal vaskes.
- Klip 2 stykker stof i den ønskede størrelse til yderposen.
- Klip 2 stykker stof 1 cm mindre end yderstoffet til inderposen.
- Sy begge poser sammen ret mod ret på de 3 sider.
- Klip evt. hjørner skrå, hvis stoffet fylder meget. Vend poserne.
- Pres begge poser.
- Fyld den inderste pose med lavendelblomster og sy åbningen til på maskine eller i hånden med små usynlig sting.
- Put den færdige inderpose i yderposen og sy åbningen til i hånden med usynlige sting.
Der kan syes en strop i så posen kan hænge på en bøjle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar